Vi danskere elsker at gå tilbudsamok. Vi elsker billige madvarer.
For sjovs skyld kunne det være interessant at finde ud af, hvilke madvarer der er de dyreste i verden.
Her får du nogle af de dyreste, som man som menig man kan købe.
(Læs også: De ti største danske virksomheder målt efter omsætning)
Det dyreste brød: Gold Leaf Bread

Pris: ca. 750 kr. pr. styk.
Det dyreste brød i verden stammer fra Spanien, nærmere betegnet i Algatocín i Malaga-provinsen. Brødet bliver lavet af bageriet Pan Piña. Det, der gør brødet så specielt, er, at bageren bruget 250 mg spiselig guld i hvert brød.
Du skal helt ned og besøge bageriet for at købe brødet.
Det dyreste smør: Échiré

Pris: ca. 81 kr. pr. 250 gr.
Håndlavet på traditionel metode i et mejeri tæt på Poitiers i Frankrig. Smagen skulle ændre sig for hver sæson, da sæsonerne bestemmer, hvordan græsset smager, der bliver spist af køerne, der bliver malket for at lave smørret.
Det dyreste oksekød: Wagyu kød

Pris: ca. 2.500 kr. pr. kg.
Der har været mange myter om, hvordan de japanske køer bliver behandlet. Alt fra at de får massage hver dag til at de også drikker øl. Men disse myter passer ikke.
Grunden til at det japanske kød er så dyrt er en blanding af deres foder og alderen på det tidspunkt de bliver slagtet.
De bliver købt, når de er omkring 10 måneder gamle. Bliver fedet op med en mix af højkvalitets fibre, ris, hvede og hø. De spiser op mod 50 tons indtil de er 2 år gamle og bliver derefter slagtet.
De fleste kender wagyu, der på japansk betyder “japansk ko”, som Kobe-kød. Kobe-kød er blot en mange typer wagyu kød, der er forskelligt fra område til område.
Det dyreste svinekød: Jamón Ibérico

Pris: Op til ca. 30.500 kr. for et enkelt bagben
I Cortegana, Andalusien i Spanien er der svineavlere, der sælger utroligt dyrt skinke.
Arten, der avles, er af Iberisk sortfodsgris. I løbet af deres livstid spiser grisene mest agern, der giver deres kød et specielt smag, og lever frit på græsarealer indtil de bliver slagtet.
Det dyreste salt: Jukyeom

Pris: Lidt over 600 kr. for 240 gr.
Det dyreste salt stammer fra Korea og bliver lokalt kaldt for Jukyeom. I udlandet kalder man det blot for “bamboo salt” eller bambus salt.
Det bliver lavet af havsalt, hvor krystallerne separeres fra havvandet. Derefter begynder en proces, hvor krystallerne puttes ind idet indvendige del af et bambusskud, seglet med ler og bliver tørret i temperaturer på omkring 800 grader.
Den proces bliver gentaget hele 9 gange, hvorefter de bliver smeltet i endnu højere temperaturer. Derefter bliver de smeltede krystaller hældt i beholder, hvor man så venter på at de krystalliserer sig igen.
Også har du verdens dyreste salt. Og den dyreste af dem hedder Amethyst Bamboo 9x.
Det dyreste krydderi: Safran

Pris: 100 kr. pr. gram
Har du smagt en eller flere af dem?
Hvordan smagte det? Hvad kostede det?
Eller har du dine egne bud på nogle af de dyreste madvarer i verden?
Skriv om det under kommentarerne nederst på siden.