Wadskjær forlag 50 udgivelser indenfor de første 3,5 år

Wadskjær forlag: 50 udgivelser indenfor de første 3,5 år

Manden bag Wadskjær Forlag

wadskjær forlag
Andreas sidder på sit kontor og gennemgår prøvetrykket af Mia Ingenias "Hvad spiser havfruer?". Foto: Wadskjær Forlag

Andreas Wadskjær startede eget forlag som 27-årig, og knap 3,5 år senere rundede han her i februar 2023 et skarpt hjørne med bogen ”Hvad spiser havfruer?” af Mia Ingenia som er forlagets bogudgivelse nr. 50.

Andreas, cand.mag. i arkæologi, fik i løbet af sin tid som arkæolog udgivet et stort antal af fagfællebedømte artikler, men oplevede på egen krop, hvor svært det var at få udgivet sin forskning, hvis det skulle være som en selvstændig bog. De etablerede forlag har tårnhøje økonomiske krav, på trods af at man som forsker selv skal være ansvarlig for både redigeringen og billedmaterialet, og slutteligt beholder de hele fortjenesten selv fra et salg af bogen.

Først efter et første oplag på 500 bøger er solgt, kan forskeren begynde at få royalties af salget. Dette var desværre ikke kun Andreas’ erfaring, men noget som han også kunne forstå var vilkårene for hans fagfæller. Ønsket om at se sin egen bog på sin bogreol motiverede Andreas i en sådan grad, at han grundigt satte sig sin ind i bogverdenen. Han oprettede dermed Wadskjær Forlag i 2019, og udgav kort efter sin forskning i bogen ”Neolitiske tværpile”, på samme tid, som han udgav Nationalmuseets stenalderekspert Peter Vang Petersens bog ”Atlantiske bopladsfund fra Nordøstsjælland og Skåne”.

Læs også: H2O aktiverer passivt tøj

Pioner på forlagsfronten

wadskjær forlag 2
Til Bogfest i Absalon på Vesterbro i KBH 2023, havde Wadskjær Forlags digteren Helene Thybo Jørgensen fået scene tid. På billedet ses hendes kæreste Anna læse op fra digtsamlingen "Rester af fortvivlelse". Foto: Wadskjær Forlag

Det blev nu en mission for Andreas at hjælpe andre arkæologer og museumsfolk med deres udgivelser af studier og forskning. Denne mission er stadig intakt her i 2023, selv om arkæologien fylder mindre, og Wadskjær forlag i dag udgiver bøger til et bredt publikum.

Andreas erfarede samtidig, at debutantforfattere oplevede samme modstand som forskere, og han så dermed en mulighed for også at hjælpe forfatterdebutanter med udgivelse af bøger.

Ud over at være pioner på forlagsfronten, er Andreas også pioner i Peru, hvor han på trods af forlaget bruger sine sommerferier på at udgrave pyramider og mumier og finde inka-ruiner i junglen. Han skriver ligeledes forsat forskningsartikler, og også her ynder han at kreditere de mennesker, der har bistået ham i arbejdet.  Det kan være studerende fra Københavns universitet, der er rejst med ham som frivillig på udgravning, og netop sådan en kreditering kan være med til, at give medhjælperne et navn.

Om risici og det at tage chancer

wadskjær forlag 3
Wadskjær Forlags illustrator og grafiker, Gonzalo Vento, ses arbejde på illustrationerne til Mia Ingenias "Hvad spiser havfruer?". Foto: Wadskjær Forlag

Andreas brænder for at producere ting og udgive bøger og artikler. Han er kreativ, og han har mange ideer.

Han anerkender, det kan være risikofyldt at satse på debutantforfattere, fordi de netop ikke har et navn, der er mediekendt, og automatisk genererer et salg. Det rokker dog ikke ved Andreas’ vision om, at give nye forfattere en chance for at slå igennem i litteraturens verden.

Andreas kan derfor finde på at prioritere at bruge ekstra tid på et spændende projekt på trods af at bogen måske er en niche-bog med et begrænset salgspotentiale. Den ekstra tid der bruges på disse projekter vil ikke nødvendigvis kunne svarer sig hvis man kun ser på bundlinjen, men der bliver dermed keret for alle bøgerne, og forlaget er fint tilfredse med at have taget en chance med en bog, der ikke nødvendigvis genererer et stort overskud så længe bogen er vigtig. Selvfølgelig kan denne type bøger ikke drive forlaget, men så længe der er stort nok overskud på andre bøger, så skal der også være plads til de gode niche-bøger, som f.eks. bogen ”At samle på BESTIK” af Elsemarie Døssing, som var 2022s sidste udgivelse.

I kraft af Andreas’ vision om både at imødekomme debutantforfattere og holde litteraturen i live, så vælger han også at udgive digtsamlinger, på trods af at digte er en svær genre salgsmæssigt. Der er et etisk aspekt i at være med til forsat at hylde de svære litterære genrer og udgive niche-bøger, mener han.

50 titler på knap fire år og et bud på Fremtidsperspektivet

wadskjær forlag 4

Andreas havde ikke planlagt at være forlægger på fuld tid, men efter et stop i arkæologiprojekter omkring julen 2020 grundet Covid-19, fik Andreas for alvor tid til at gå all-in for forlagsarbejdet, og det gav resultater. Andreas har, trods sin unge alder, allerede nu opnået stor succes med Wadskjær Forlag, som er i rivende udvikling. Wadskjær Forlag har netop fejret sin bogudgivelse nr. 50 med ”Hvad spiser havfruer?”, som er en godnathistorie og opskriftsbog samlet i én bog, skrevet af konditor Mia Ingenia. Denne bog er en del af en serie, hvor 1’eren ”Hvad spiser enhjørninger?” udkom i 2022, som netop var Mias debut. Bøgerne er inspireret af elementer fra forfatterens familieliv, ligesom det er forfatterens datter, der har siddet model til de smukke illustrationer lavet af Gonzalo Vento. Gonzalo har ligeledes illustreret Andreas’ egen børnebog, Oliver i jægerstenalderen, som er inspireret af arkæologien.

Vigtigheden af at kunne udgive og dermed formidle vigtige budskaber, også i børnehøjde, med bl.a. Mias bog er centralt for Andreas. ”Hvad spiser havfruer?” er et fremragende eksempel på, hvilke vigtige budskaber, der er fokus på at formidle til børn, da bogen præsenterer vigtigheden af at spise sundt og varieret – og gør man det så kan der også blive plads til desserten, som både enhjørningen og havfruen istemmer. Opskrifterne i bogen er nemme at tilgå, og inspirerer til et sundere alternativ end almindelige snacks.

Andreas ser vigtigheden i bøger, i læsning og bestemt også vigtigheden i at hjælpe andre, både etablerede forfattere og nye forfattere, med at få udgivet deres bøger. Eftersom bogudgivelse nr. 50 er opnået, og forlaget har planlagt omkring 40 nye udgivelser i 2023, så har Andreas store forventninger til fremtiden.

Læs også: Disse bøger gør dig til en bedre iværksætter

Flere artikler

uheldige_annoncer
Kenneth Enggaard

Uheldige annoncer

1. Yahoo! Foto: imgur.com Hvilken side med respekt for sig selv vil blive forbundet med 404? 2. Starbucks Foto: top10most.com Varebiler er ikke nemme at

Læs artiklen »
Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER