guerilla_marketing

Guerilla Marketing: En utraditionel markedsføringstaktik

Hvad er guerilla marketing?

Guerilla marketing er en markedsføringstaktik, hvor en virksomhed bruger utraditionelle, kreative og overraskende måder at promovere et produkt eller sit brand på. Virksomheden prøver med guerilla marketing at nå så bredt ud til sin målgruppe med et lille eller intet budget. Succesraten af en guerilla marketing kampagne er derfor meget afhængig af målgruppens interaktion med kampagnen.

Begrebet guerilla marketing blev opfundet af Jay Conrad Levinson i hans bog, ”Guerrilla Marketing”. Og det var omkring det tidspunkt, i starten af 1980’erne, at den utraditionelle måde at markedsføre på blev populært.

Relateret: Online marketing

Kriterier ved guerilla marketing

For at en markedsføringskampagne skal kunne kaldes for guerilla marketing, er der nogle kriterier, den skal opfylde.

Lille budget: Kampagnen er relativt billigt eller helt gratis at udføre.

Overraskelsesmoment: Kampagnen skal udføres på et tidspunkt og et sted, som overrasker målgruppen.

Autenticitet: Det skal være originalt og ikke ligne noget andet, der er udført før.

Udførsel: Kampagnen skal lykkes første gang og skal ikke gentages igen.

Guerilla marketing typer

Ambient marketing

ambient_marketing_guerilla_marketing

Ambient marketing betyder markedsføring ved brug af omgivelserne eller ting, vi alle sammen bruger i dagligdagen.  

Ambush marketing

Ambush marketing hentyder til en kampagne, der udnytter andre organisationers kampagner eller events til egen vinding. En virksomhed drager hermed så fordel af en anden organisations opmærksomhed fra medierne og/eller målgruppen.

Stealth marketing

stealth_marketing_guerilla_marketing

Stealth marketing betyder, at en virksomhed markedsfører sig selv eller dens produkter på en skjult måde. Et godt eksempel er de produkter, der bliver brugt af karaktererne i film. F.eks. når James Bond kører Aston Martin-biler. Her er det Aston Martin-brandet, der selv har doneret bilerne og sponsoreret en James Bond-film, der så til gengæld bruger brandets biler i filmene.

Viral marketing

TV2’s video, Alt Det Vi Deler, gik viralt i 2017.

Viral marketing er når en kampagne hurtigt videreføres fra menneske til menneske, ofte på internettet. Begrebet hentyder til at noget spreder sig hurtigt som en virus, i dette tilfælde virksomhedens budskab.

Buzz marketing

Inden interviewet med Prins Harry og Meghan Markle blev udsendt, blev en række teasers udgivet. Det skabte en masse omtale i medierne og dermed også seerne.

Buzz marketing bruges, når en virksomhed bruger en medie eller andet til at skabe opmærksomhed om sig selv eller dens produkter og få målgruppen til at snakke om emnet. Buzz marketing bruges tit inden produktlanceringer.

Grassroot marketing

Med grassroot marketing går man imod strømmen og i stedet for at satse på at nå ud til så mange som muligt på samme tid, satser man på at markedsføre sig selv til en individuel eller en mindre gruppe. Her er det så forhåbningen at den lille målgruppe vil sprede ordet til mange.

Street marketing

street_marketing_guerilla_marketing

Street marketing er, når en virksomhed bruger offentlige steder på en utraditionel måde at markedsføre sig selv eller produkter på.

Fordele og ulemper

Fordele

Billigt: Guerilla marketing er relativt billigt og kan nogle gange udføres ganske gratis.

Word-of-mouth marketing: Markedsføringstaktikken spredes med lynets hast, hvis udført korrekt, gennem mund til mund markedsføring: Når folk spreder det ud selv uden at blive bedt om det af virksomheden.

Medieomtale: Nogle unikke guerilla marketing kampagner når ud til nyhedsmedier, der spreder budskabet endnu længere ud til flere mennesker.

Kreativitet: Med guerilla marketing udfordrer du dig selv til at tænke ud af boksen. Ved disse kampagner er kreativitet vigtigere end dit budget.

Ulemper

Misforståelse: Nogle kampagner er nemmere at forstå end andre. Ved at skabe misforståelser, kan du skade din virksomhed i stedet for gavne den.

Ulovligheder: Visse kampagner kan gå imod loven, som kan skabe problemer for din virksomhed. Mange lykkes med at lave ulovligheder og slipper fra det i god behold, men ikke alle.

Kan skabe vrede: Nogle folk kan blive vrede på din kampagne så meget, at vredesudbruddene får større opmærksomhed end din virksomhed. Det kan give uønsket tilbageslag.

Forhindringer: Visse guerilla marketing-kampagner kan blive ødelagt af uventede forhindringer. Dårligt vejr, tilladelser, misset timing, osv.

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER