reklame

Reklame | Offline marketing

Hvad er reklame?

Reklame er en form for betalt, upersonlig eksponering af noget (produkt, virksomhed, budskab), hvor man når ud til mange på én gang igennem andre aktører.

Sagt på en anden måde er reklame noget, du betaler andre for mod at de hjælper dig med at eksponere det, du vil have dine potentielle kunder skal finde, så de kan købe dine produkter eller ydelser.

(Læs også: Offline marketing)

Hvad er kanalerne?

Kanaler, du kan reklamere på offline:

  • TV (Lokale, regionale og nationale)
  • Radio (Lokale, regionale og nationale)
  • Biografer
  • Aviser (Lokale, regionale og nationale)
  • Ugeblade (Lokale, regionale og nationale)
  • Magasiner
  • Outdoor (Vejbannere, bus- og taxareklame, skilte på busstoppesteder, o.l.)

Fordele og ulemper ved reklame

fordele_og_ulemper_ved_reklame

Fordele

En stor fordel ved reklame er, at det kan have en stor rækkevidde for én indsats. Selvfølgelig afhængigt af, hvilket medie man bruger. Samme reklameindsats kan også gentages flere gange, før man synes at man skal finde på noget nyt.

Reklame er rigtig god til branding ved at gentage ens budskab til forbrugerne og dermed give dem en virksomhedsrelation, når de tænker på et specifikt produkt eller ydelse.

Og når man bruger reklame, får man en god omkostning pr. eksponering, altså prisen for hver gang en person ser reklamen. Den pris sammenligner du med prisen (Design, planlægning, reklamepris, osv.) med hvor mange der har set reklamen.

For eksempel har du brugt 10.000 kr. på en lokal avisannonce og avisen bliver læst af 100.000 læsere, så har du en omkostning på 0,10 kr. pr eksponering. Det er en potentiel god pris.

Ulemper

Derimod kan det være en dyr løsning. For du skal nemlig betale den pris mediet forlanger. Og det bliver logisk nok dyrere jo større mediet er og jo flere du kan nå ud til.

Derudover er det en meget upersonlig måde at markedsføre på. Kunderne kan ikke svare på reklamen, men skal handle på en anden måde for at tage kontakt til dig og din virksomhed.

Det kan også være meget svært at måle, hvor mange man er nået ud til, hvor mange der faktisk har set din reklame og hvor stor en effekt den har. Det er sjældent at kunder fortæller én, hvordan de har fundet ens virksomhed, og det er selvfølgelig ikke alle der ser reklamen, hvis vi tager eksemplet med annoncen på den lokale avis, så kan du ikke være sikker på at alle 100.000 har set og læst din annonce.

Det betyder også at der vil altid være spild, for selv om omkostningen pr. eksponeringen kan være god, så er det noget helt andet med din omkostning i forhold til den omsætning, den reklame skaffer.

Hvis du i avisannonceeksemplet kun skaffer én kunde, der betaler dig 5.000 kr., så har det kostet dig 10.000 kr. at skaffe 5.000 kr., så er det selvfølgelig et underskud at reklamere i avisen og et spild på 99.999 eksponeringer, der ikke førte til noget

Reklameringsprocessen

Forbered dig altid godt inden du reklamerer. Din proces med reklamering kan se således ud:

  • Sæt mål
    • Hvad er det jeg vil reklamere?
    • Hvad skal det koste mig?
    • Hvordan skal jeg måle effekten?
  • Strategi
    • Hvordan skal reklamen se ud?
    • Skal jeg bruge rådgivere og designere?
    • Hvor skal jeg reklamere? (Tænk på, hvad dine potentielle brugere benytter)
    • Hvornår skal jeg reklamere?
    • Hvor tit skal jeg reklamere?
  • Analyse og vurdering
    • Er der flere, der kontakter mig nu?
    • Er der flere, der besøger hjemmesiden nu?
    • Har jeg oplevet et stigende salg efter reklamen?
    • Hvis muligt: Hvor meget har jeg tjent på at reklamere?
      (Reklameringsomkostninger – den omsætning, det har skabt)

Lav altid en analyse og vurdering bagefter. Hvis din reklameindsats ikke har skaffet dig flere kunder, så er det spild at fortsætte det, men hvis det derimod har skaffet dig mange penge i omsætning og du har tjent godt på det, kan det være en god idé at opskalere indsatsen.

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER