Uanset størrelsen på ens virksomhed er trivsel og produktivitet to vigtige parametre, der er tæt forbundet, og som har indflydelse på virksomhedens samlede succes. Hvis medarbejderne trives, smitter det direkte af på medarbejdernes engagement, kvalitet og effektivitet, som bidrager til den samlede produktivitet. Derudover bidrager glade og tilfredse medarbejdere til en positiv virksomhedskultur, lavere sygefravær, lavere personaleomsætning og øget tiltrækning af nye talenter.
Som virksomhed er der mange ting, man kan sætte fokus på for at øge trivslen og samtidig påvirke produktiviteten positivt. Én af dem er at investere i en frokostordning til medarbejderne. Og hvordan kan det så spille en så vigtig rolle, at man får frokost på arbejdet? Ja, nu skal du høre.
Sådan bidrager en frokostordning positivt til trivslen
En frokostordning i en virksomhed er forbundet med en række fordele, der både gavner den enkelte medarbejder og virksomhedskulturen, som i sidste ende smitter positivt af på arbejdet og samarbejdet i en organisation.
Først og fremmest betyder frokostordningen, at medarbejderne slipper fra byrden ved selv at skulle planlægge og tilberede deres frokost i en travl hverdag. De slipper for at smøre madpakker, finde rester fra aftensmaden eller bare bruge tid på at tænke over, hvad frokosten skal byde på. Dette er en bekvemmelighed, der reducerer stress omkring frokosten og giver medarbejderne mere tid og energi i hverdagen.
Derudover understøtter en frokostordning også en sund og varieret kost for medarbejderne. Med en sund kost styrkes medarbejdernes velbefindende samt fysiske og mentale sundhed, hvilket kan give øget produktivitet i hverdagen og resultere i færre sygedage.
Endnu en væsentlig fordel ved en frokostordning er naturligvis også, at frokosten bliver et samlingspunkt for kollegerne. Frokostordningen understøtter det sociale og kollegiale fællesskab på arbejdspladsen, fordi der opstår et naturligt rum, hvor relationerne kan styrkes og medarbejderne kan samles og tale om andet end arbejde. Dette bidrager til en positiv virksomhedskultur og skaber en mere sammenhængende og motiveret medarbejderstab.
Kort sagt er en frokostordning mere end blot mad – det er en investering i medarbejdernes trivsel, sundhed og sociale sammenhold, som på lang sigt kan styrke virksomhedens resultater og arbejdsmiljø.
Hvor kan man få en frokostordning?
Der er efterhånden mange udbydere af frokostordninger. Som virksomhed kan det derfor være svært og tidskrævende at finde den rette. Med frokostordninger.dk er det blevet gjort nemt at finde den rette frokostordning. Her indhenter du tilbud på en frokostordning ud fra virksomhedens ønsker og behov. Du oplyser ønsker til maden, antal kuverter samt budgettet, og så finder frokostordninger.dk 3 tilbud fra køkkener, der kan matche virksomhedens ønsker.