En af mine gode venner og forbilleder, Even Ramsland, var engang ude og fortælle om den forening, han havde skabt, Recovery Bulls, i et oplæg på et plejehjem. En af dem, der lyttede til Evens oplæg, var en god dame, der har en søn, som hjælper organisationer og mennesker med at trives bedre i deres dagligdag. Hun ringede til denne søn og gav hende ordre på, at han skulle hjælpe denne organisation, Recovery Bulls, fordi hun syntes, at det var en organisation, der var værd at hjælpe.
En regnfuld sommer var jeg selv med i et weekendophold i Blåvand for frivillige ledere hos Recovery Bulls, hvor vi skulle holde lederforum. Den helt store begivenhed i forummet var en workshop, der hed ”Flyt forhindringer og dyrk fremtidens vision”. Manden bag var Lars Sigurd, ham, der af sin mor blev beordret til at hjælpe Recovery Bulls.
Og det var der, jeg første gang mødte Lars Sigurd. Og det var der, han ændrede mit liv til det bedre, blot gennem en workshop, der varede omkring 4 timer. Han havde så meget indflydelse på mit liv, og på alle dem, der var med i workshoppen, at jeg fik et behov for at høre hans historie og fortælle om den.
Og som altid var Lars generøs og gav mig mulighed for at interviewe ham og lade mig høre hans historie. Så endnu engang på en regnfyldt dag, mødtes jeg med Lars på en café i Esbjerg og havde en god snak med ham.
Relateret: Mads Schorlemmer: En succeshistorie med mange bump på vejen
Lars om Siigurd
”Min virksomhed hedder Siigurd med to i’er, fordi en mand, der hedder Sigurd Barrett havde taget Sigurd med et i i. Men det er også en god måde at få en ekstra i ind på, da to i’er ved siden af hinanden, betyder det at man står ved siden af hinanden og støtter hinanden. Og det er konceptet bag Siigurd, at vi står ved siden af organisationen, teamet eller den individet og hjælper dem med at nå derhen til, hvor de virkelig meget gerne vil. Og det gør vi ved at inspirere, motivere, skabe refleksion og gå fra det ubevidste til det bevidste omkring, hvad man egentlig gerne vil.
Grundlaget til virksomheden Siigurd startede for mere end to årtier siden, men er først begyndt at blomstre her på det sidste.”
Hvorfor han stiftede virksomheden
Lars Sigurd er oprindeligt uddannet ingeniør og har været ansat som leder og dertil taget et diplom i ledelse, men en indre lyst til mere, et ønske om selvudvikling og følelsen af et større kald førte til at han sagde sit job op. Han tog en helt anden retning end at være ingeniør og leder ved at gå selvstændig og begyndte en masteruddannelse i positiv psykologi, mens hans samtidigt stiftede virksomheden, Siigurd.
”Jeg har altid været nysgerrig over, hvorfor det var at andre havde mere succes end andre. Hvorfor var det at nogle mennesker kunne komme op på øverste skammel eller komme til OL? Hvad var det for nogle mekanismer, der gjorde at de kunne nå så langt, mens andre ikke kunne? Og med tiden fandt jeg ud af at det var mere end blot at træne, det handlede også meget om at arbejde med den mentale del. At man havde den rette indstilling, at man havde en tro på det. Og det kan alle jo godt. Så det bragte en nysgerrighed igennem rigtig, rigtig lang tid. Så i sidste ende var de alle dem, der aldrig ville stille sig tilfredse med minde, end det, som de kan blive til, som jeg ville arbejde med.
Og misundelse havde også måske noget at gøre med det, for jeg var altid betaget af folk, der kunne gå ud og have deres egen virksomhed eller lykkes med de ting, de har gang i. Men det var også der, at jeg opdagede, at hvis jeg selv ville når dertil, hvor jeg gerne vil, så skal jeg også arbejde med mig selv, arbejde med min psyke, hver dag, indtil jeg når mit mål.
For jeg lærte også, at hvis man arbejdede med sig selv hver dag, forbedrede sig selv hver dag, så bliver talentet opdaget i længden. Og al den viden og metoder, jeg har fået gennem mit liv, det fører jeg videre til mine kunder. Og jeg er dybt motiveret og engageret af at hjælpe folk med at blive de bedste udgaver af sig selv. Hjælpe dem med at komme fra den nuværende situation til en bedre position. På deres vilkår.”
Om udfordringerne ved skiftet fra lønmodtager til selvstændig
”Transformationen fra at være i fast arbejde til at gå over til troen på at kunne mere end som så i den normale hverdag var mere frygtindgydende end den dag, hvor jeg sagde mit arbejde op. Men det var også en stor forløsning, fordi jeg kunne mærke, at der var mere jeg skulle i det her liv, end blot tjene min egen løn.
Folk omkring mig var uforstående, de kunne ikke forstå, hvorfor jeg gjorde det. Men der er altid mulighed for at gøre det bedre, end det, man er i dag. Og der var et større formål, som jeg skulle udleve, end blot at opbygge min karriere og tjene flere penge den vej.
Og jeg har ikke fortrudt det et sekund. Man kan ikke forberede sig på fremtiden og fremtiden må man bare tage et step ad gangen. Man kan godt være irriteret, modløs, stresset, negativt tænkende og sådan noget, men jo længere tid man har været i det, jo bedre træner man sig selv at være i det, også til at komme tilbage igen efter at have mødt nogle udfordringer. Det synes jeg selv er en gave, som folk, der ønsker det, skal have.
Relateret: Christian Bertelsen: Iværksætteri i Monaco på godt og ondt
Siigurds ydelser
Til dagligt hjælper Lars Sigurd sine kunder, der kan være individer, teams og organisationer, med at trives og præstere bedre.
”Processen er det samme, om det er et individ, team eller organisation, jeg arbejder med. Metoderne og tilgangen er oftest med udgangspunkt i dem , uanset hvor kunden er og hvor de ønsker de er. Jeg tager altid udgangspunkt, hvor de er henne på nuværende tidspunkt og deres ønske om, hvor de gerne vil hen og hvad de ønsker at opnå. Og ud fra det arbejder jeg så rundt om den definerede udfordring og hertil succeskriterier.
Det vil sige, ud over den grundviden, jeg besidder, så arbejder hen imod at tage fat i de specifikke problemstillinger. Lad os tage et klassisk eksempel og kigge på lavt selvværd. Spørgsmålet kunne være: ”Hvordan højner jeg den?”. Så går jeg ind og undersøger det i dybden og finder ud af, hvordan jeg kan styrke det område for at lykkes.
Ønsker man en højperformance team, hvad er det så for nogle mekanismer, der skal til der? Det arbejder jeg så hen imod og hjælper teamet med det. Jeg har for eksempel et oplæg, der hedder ”Trivsel og selvledelse”, som er godt emne. Det bruger jeg så til at hjælpe teamet med at arbejde hen imod, hvad de gerne vil opnå.
Og det gode ved mig er, at min ambition er, at jeg altid overleverer og giver mere, end forventet, på mine opgaver, for det er min hensigt. Jeg vil mere end det, jeg bliver betalt for. Jeg vil give mere værdi tilbage, end hvad jeg selv får. Den tid, man investerer i mig, den kommer tilbage mangfoldigt. Du får redskaber til, hvordan du performer, hvordan du kan arbejde bedre og mere effektivt.
Hvis du forstår de mekanismer, jeg bringer med mig, kan du udføre op til tre timers arbejde i løbet af en time, fordi alle de udfordringer, du møder undervejs, de forsvinder meget hurtigt, da du kommer i en tilstand, hvor tingene bare lykkes for dig.
Mine kunder kommer ikke kun én gang til mig; de bliver ved med at være der. For de begynder at lave mere på samme tid, de tjener flere penge, deres virksomheder tjener flere penge. I stedet for at sende sekscifrede tilbud ud, så sender de syvcifrede tilbud ud. Deres medarbejdere er mere engagerede og der er ikke så meget mere ydrestyring på, fordi medarbejderne er endnu motiveret.
Du kaldte mig en coach, men jeg ser mig mere som en træner i succes, fordi det, der er vigtigt, er at du kommer igen og igen, da du ligesom du træner din krop fysisk, så skal du også træne din psyke igen og igen, så den bliver stærkere for hver dag, der går.”
Gode råd fra Lars til nye og erfarne iværksættere
Lars Sigurd Mortensen er selv iværksætter, men han hjælper også blandt andre også iværksættere i sit daglige arbejde hos sin egen virksomhed, Siigurd. Blandt andet med gode råd til, hvordan de skal tage skridtet og blive iværksættere og hvordan de skal tackle opgaven rent mentalt.
”Frygten for at fejle fylder typisk mere end nydelsen for at lykkes. Det handler meget om at få vendt den narrative tilgang af sig selv, hvis man vil tage den første skridt, hvis det er tilfældet at frygten fylder mere end udsigten til nydelsen. Man skal ligesom have vendt det om, så frygten forsvinder og nydelsen, den ligesom tager over. Så er man klar til at komme i gang og få momentum på.
Succes avler succes. Går ud og oplev nogle succesoplevelser, som du kan bygge videre på og giver dig en god følelse. Det vil sige, at hvis du sætter et mål, der er opnåelig, og opnår det, er der noget at fejre. Hvis du bliver ved med at sætte opnåelige mål og når dem, så er der altid noget at fejre.
Vi er altid gode til at have fokus på det dårlige, men der sker altid mindst lige så meget godt, som der sker dårligt. Vi er bare indrettet til at kigge på det dårlige og det, der ikke sker, men opblomstring består lige præcis af at finde det, der faktisk lykkes og gøre endnu mere af det, i stedet for at prøve på at reparere de huller, der er der. Ikke at vi ikke skal være opmærksomme på nogle negative ting, som vi skal arbejde på, men vi skal mindst lige så meget have fokus på at forbedre det, der går godt, for det er der, hvor opblomstringen er.
Så skal du også finde en, som man kan modellere. Det vil sige at finde en, som du ser op til og har allerede været igennem de ting, som du skal igennem. Måske en, der ligner dig, ikke på udseendet, men på de ting, du har været igennem. Det skal være en, der får dig til at tænke: ”Hvis han kan, så kan jeg også”. Og prøv så at finde ud af, hvad den person gør. Hvad spiser han? Hvordan sover han? Hvad er hans tilgang til hans forretning? Derfra kan du modellere vedkommende og gøre de ting, han gør.
Og går så ud og mød nogle mennesker, der kan udfordre dine tanker. Din bevidsthed, det er noget, du selv skaber, men nogle gange bliver du nødt til at forstyrre din bevidsthed. Så derfor skal du ud at finde nogle grupper af mennesker, som faktisk kan løfte dig op til et nyt niveau. For hvis du er iblandt mennesker, som ikke har de samme ambitioner som du har eller lever en anden form for liv, end det du ønsker dig, så bliver du mere præget af det.
Men hvis du presser dig selv med en gruppe af mennesker, der udfordrer dig og gør dig stærkere og bedre, bliver du også stærkere. Måske er de bedre og vinder over dig. Lad os tage et eksempel at du spiller med nogle af de bedste golfspillere, mens du øver dig til en golfturnering. Det kan være at du taber hele tiden, men i og med at du træner med dem, så bliver du også bedre, fordi de trækker dig op ved at opmuntre og presse dig til at gøre dig bedste hele tiden.
Vær passioneret for det, du gør. Hav fokus på at gøre en forskel for andre. Overlevér, altså giv mere, end hvad folk forventer. En god historie spreder sig som en steppebrand. Det gør de dårlige også, ja, men hav fokus på de gode historier.
Find ud af, hvem din kernekunde er. Hvad er deres problemstilling og hvordan kan du løse det for dem? Forelsk dig ikke i dit kerneprodukt, men forelsk dig i din kernekunde. Hvis du kun har fokus på dit produkt og ikke på din kunde, så når du ikke langt. Erfaringsmæssigt kan man bare studere Nokia og Kodak.”