En kold forårsdag 2017 traf Mads Schorlemmer en drastisk beslutning, der ændrede resten af hans liv. Den 195 cm høje mand sad i sin bil og var på vej mod Esbjerg fra Ballerup. Bag i bilen havde han kun tre plastiksække med fyldt med tøj, det eneste han havde med af sine ejendele. Han var fast besluttet på at flytte for at komme af med sin nu mangeårige misbrug af stoffer og alkohol.
Beslutningen om at flytte og komme væk fra misbrugsomårdet i Ballerup blev truffet dagen før, hvor han drak og tog stoffer med sine faste venner. Trods sine kun 20 år den dag, havde han levet med sit misbrug i 8 år. Nu havde han fået nok. Det skulle være nu at han ændrede sit liv til det bedre.
Relateret: Even Ramsland: Med hjertet på rette sted
Tidlige liv
”Jeg blev født 4. september 1996 som en stor baby på 5500 gram. Jeg var altid den yngste i flokken, hvor end jeg var henne helt fra starten af. De andre i min klasse var to år ældre, end jeg var, fordi jeg startede meget tidligt i folkeskolen. Alle mine venner var ældre end mig og jeg tror, at det var sådan, udover at jeg startede tidligt i skole, fordi jeg manglede lidt en, der kunne have en far-rolle i mit liv.
Min far var altid på arbejde og så jeg ham sjældent. Og det blev endnu værre, da jeg var omkring 8 år og mine forældre skiltes. Jeg så ham kun hver anden weekend fra den tid af og nogle gange kun én gang om måneden, fordi han skulle arbejde. Han havde ikke så meget tid til mig og min søster, kan jeg huske.”
Fest, stoffer og alkohol i en tidlig alder
En kombination med at han boede i et belastet område, hans manglende far og noget ældre kammerater, betød at Mads’ liv hurtigt tog en forkert retning.
”Jeg kan huske, der hvor mit liv tog et skridt i den forkerte vej var da jeg var 12 år. Jeg begyndte at hænge ud med nogle andre fra Ballerup af, nogle af de lidt mere seje drenge. De lavede lidt mere ballade, end dem, jeg gik sammen med til dagligt, ikk’? Min mor passede ellers godt på mig og prøvede at holde mig i den rene sti. Jeg kan huske, at jeg som 12-årig sagde til min mor, mens vi var i Netto, at jeg gerne ville købe smøger, blev hun helt gal på mig. Hun tog mig og min søster hjem den dag og vi fik ikke engang noget aftensmad, fordi min mor var så gal.”
Moderens gode opdragelse føltes som en begrænsning for Mads, hvilket ledte til en dårlig beslutning fra hans side.
”Kort efter oplevelsen i Netto, fandt jeg ud af, at det var en mulighed for mig at flytte til min far. Han følte, at han skyldte mig noget og skulle tage sig af mig efter skilsmissen med min mor, hvor han derefter næsten ikke havde været der for mig. Så jeg fik lov til at flytte ind til ham. Men han holdt slet ikke øje med mig og passede mig. Derfra tog det bare fart med al ballade, hvor jeg begyndte at drikke med de ”seje” drenge og begyndte at prøve nogle stoffer.”
Et teenageliv præget af misbrug
”Jeg boede hos min far i et år, men så flygtede jeg og flyttede ind hos en kammerat, hvor vi fortsatte festerne og lavede al den ballade, vi kunne lave. Der gik ca. et halvt år, da min mor kunne se, at der var noget galt, og tvang mig nærmest til at flytte tilbage til hende. Hun prøvede så at tage sig af mig og gjorde alt for at jeg skulle holde mig på den rene sti, men der var jeg allerede fuldstændig ødelagt.
Men vi kæmpede i disse år og jeg fik den første oplevelse af at være clean, da jeg blev sendt på efterskole. Efterskolen ændrede mig meget og gjorde mig meget ældre på kort tid. Mit misbrug gik endelig i stå og jeg var clean. Men det holdt kun, indtil der var tre måneder tilbage på efterskolen, så tog det fart igen. Det gjorde det svært for mig at gennemføre efterskolen, men min mor lovede mig en knallert, hvis jeg gennemførte, så det gjorde jeg. Det kunne mange af mine venner ikke på efterskolen, de havde som mig problemer med misbrug.”
Tiden efter efterskolen var rent kaos for Mads Schorlemmer:
”Jeg tog på malerskole efter efterskolen, men jeg blev smidt ud egentlig hurtigt, fordi jeg ikke tog mig af uddannelse på grund af mit misbrug.
Derefter skulle jeg tjene penge, så jeg blev ungarbejder i Føtex og blev så fyret igen, fordi jeg igen ikke passede det. Også fik jeg ellers gennemført grundforløbet som lageroperatør i Produktionsskolen. Jeg skulle derefter bestå førstehjælp, men det blev noget rod. Første gang dukkede jeg ikke op, fordi jeg havde festet, ikk´? Så kom jeg også for sent til forsøg nr. 2 og til det tredje gav jeg bare op, jeg gad ikke førstehjælpskurset længere.
Jeg havde dog taget truckcertifikater og sådan noget, så det hjalp mig med at skaffe et arbejde. Det fik jeg hos Chr. Hansen, der var et datterselskab af Novo Nordisk. De kunne ellers rigtigt godt lide mig der, men jeg nåede kun at være der i ca. et halvt år, da de regnede med at jeg skulle være elev hos dem og havde ikke rigtig økonomien til at have mig gående der.
Så fik jeg arbejde i Eurospar og det gik egentligt godt der. Folk kunne lide mig, fordi jeg var serviceminded og var god til at arbejde. Men jeg levede ligesom et dobbeltliv, hvor jeg var den gode og artige dreng på arbejdet og levede et helt andet liv i det private, ikk´? Jeg kunne rigtigt godt lide at arbejde i Eurospar, men de blev så også nødt til at fyre mig, da jeg blev 18 og for dyr for dem.
Det gav mig dog mulighed for at jeg fik lov til at arbejde i transportbranchen for første gang, hvor jeg arbejde for og sammen med nogle kammerater. Men det var også der, hvor det gik helt galt, fordi det var også tidspunktet, hvor jeg gik fra min daværende kæreste, som var den første, jeg havde et lidt mere seriøst forhold med. ‘
Vi havde været sammen i næste 2 år. Vi havde endda boet sammen, da hendes mor døde på et tidspunkt og min kæreste arvede en masse penge, hvilket hun blandt andet købte et sommerhus for og vi boede i sommerhuset. Hun var ellers god for mig, fordi hun hjalp mig med at holde mig clean i perioder, men jeg endte altid med at gøre det værre igen. Jeg gik fra hende til sidst, fordi jeg kunne se, at jeg blev ved med at ødelægge hendes liv, ikk´? Det med at være skæv, var noget, der trak til mere end at jeg skulle være sammen med kæresten.”
Et ønske om et liv uden misbrug
”Det endte med, at jeg flyttede tilbage til min mor igen, og jeg begyndte så også at arbejde med at levere hvidevarer. Der efter jeg gik fra kæresten, blev det igen bare værre med misbruget. Det tog til hårdt. Men jeg havde stadig et ønske om at blive clean. Det tænkte jeg ofte på, hele tiden faktisk. Min bedste ven dengang og jeg snakkede tit om det også. Og vi lavede også sjov med at vi skulle tage den nemme vej og hænge os selv.
Det var ham, der finansierede vores misbrug, han var selvstændig og tjente en masse penge og jeg skulle slet ikke tænke på noget overhovedet. Men efter vi havde festet tre dage i træk, jeg kan huske tydeligt, at det var påske, fik jeg nok og ville blive clean. Min bedste ven sagde, at han ville blive clean til festen og sagde, at han bare lige skulle tage fem minutter og gik ind på sit værelse, også var festen ligesom slut.
Dagen efter var jeg stadig besluttet på at skulle blive clean og snakkede med min svoger, min søsters kæreste, og min mor, at jeg skulle tage til min moster. Hun var engang en stikmisbruger og havde været clean i mange år, og boede i Esbjerg sammen med hendes datter, der også havde været narkoman og var blevet clean, og var begge en del af et sådant fællesskab med tidligere misbrugere, der hjalp hinanden med at forblive clean.
Men så fik jeg også et opkald af en af mine kammerater, der spurgte mig, hvad jeg og min bedste ven havde haft gang i natten før. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad han mente med det. Og der fortalte han mig, at min bedste ven havde hængt sig selv. Han havde taget alvor omkring vores snak om at hænge os selv.
Det knækkede mig fuldstændigt. Han havde ellers kun været i mit liv i få år, men han havde alligevel fået en stor plads i mit hjerte, ikk´? Jeg besluttede dog, at jeg ville bruge det som motivation med det samme. Han valgte det som sin udvej, men det skulle ikke være min. Dagen efter var jeg på vej til Esbjerg, selv jeg var helt knækket sammen af hans selvmord.”
Første clean liv og nye fællesskaber
I Esbjerg fik Mads Schorlemmer sit første smag på et anderledes liv uden stoffer og alkohol.
”Min moster og min kusine tog mig med ind i sådan noget fællesskab for narkomaner og viste mig, at der var noget andet, man kunne gøre. Det blev jeg ret glad for hurtigt og fandt en masse gode bekendtskaber. Jeg var faktisk clean i noget tid og valgte at tage hjem igen, fordi jeg følte, at jeg havde styr på det. Det havde jeg slet ikke.
82 dage, kan jeg huske. Jeg var clean i 82 dage. Jeg fortsatte derefter bare, der hvor jeg slap fra. Det gik helt galt igen. Det indså jeg hurtigt, at det ville jeg ikke. Så jeg besluttede mig hurtigt for at flytte til Esbjerg. Jeg kunne ikke holde mig selv clean i Ballerup blandt mine gamle venner, der stadig levede det liv.
Jeg sagde mit job op, pakkede tre plastiksække med tøj og kørte til Esbjerg.”
Flytningen åbnede også op på et nyt fællesskab og nye jobs.
”Jeg flyttede først ind hos min kusine og derefter hos min moster, hvor jeg kunne have lejligheden for mig selv. Min kusine kendte også en Tobias, der var med i et fællesskab, der hedder Recovery Bulls, og han hentede så mig en dag og tog mig med til fodbold. Derefter begyndte jeg at tage til deres forskellige arrangementer med pool, dart og sådan noget. Det var meget grænseoverskridende for jeg kendte ikke nogen af dem, men det var lige noget, jeg havde brug for.
Og jeg fik så også et job. I første omgang som arbejdsmand hos en entreprenør. Men jeg holdt kun i tre måneder, fordi jeg ikke kunne forstå min daværende chef, der kun snakkede vestjysk. Og jeg kunne heller klare det med at bare være udenfor hele tiden i kulden. Så jeg sagde op.”
Et nyt liv som iværksætter
”Jeg fandt hurtigt et andet job, hvor en af mine gamle chefer, spurgte om jeg ikke ville være arbejdsmand i hans dækfirma. Jeg var egentligt rigtig glad for det og passede det rigtigt godt. Men så var det, at firmaet skulle lukke efter jeg havde været der i et år. Det blev alligevel noget godt for mig. En af chefens gode venner, der altid besøgte os på lageret, var en vognmand. Han fortalte os, at han skulle lukke sin virksomhed og prøve noget andet. Jeg luftede ellers bare for sjov, at jeg ville tage over. Men det blev faktisk rimeligt alvor hurtigt.
Han ville sætte mig sammen med regionschefen for Bring, som han betjente dengang. Og før jeg skulle til mødet, så skulle jeg snakke med min bank om et lån. Jeg kan huske, at jeg ringede til min bankrådgiver og spurgte om jeg ikke havde mulighed for at låne penge. Han sagde, at det var fint, men spurgte, hvor meget det skulle være. Jeg svarede, at det nok ville være omkring de 100.000 kr. Så grinte han bare ad mig.
Men så forklarede jeg, hvad det handlede om, at jeg var ved at miste mit arbejde og jeg måske kunne blive en iværksætter i stedet for. Han ville så have, at jeg skulle til mødet hos Bring og finde ud af, hvad det handlede om, så kunne vi snakke igen bagefter. Og det gjorde jeg så. Regionschefen og jeg snakkede om, hvad det ville kræve, hvad det ville koste og sådan noget. Så lavede vi en plan A og plan B sammen, som jeg kunne tage med til banken. Derefter tog til jeg banken og snakkede med min rådgiver. Og han var allerede med ombord ved plan A. Også var det som om at jeg fra den ene dag til den anden havde startet min egen virksomhed. Det var vildt.
Relateret: Christian Bertelsen: Iværksætteri i Monaco på godt og ondt
