Even Ramsland er stifter og direktør hos Recovery Bulls, der er en sportsforening med socialt udsatte, voksne mænd og kvinder som målgruppe. Han er derfor ikke en iværksætter i den forstand, vi er vant til. Han er derimod en socialentreprenør, som han kalder sig selv. Arbejdsopgaver ligner dog meget traditionelle iværksætteres med visse forskelle.
Jeg satte mig ned sammen med Even Ramsland for at høre hans historie.
Relateret: Lars Sigurd: Træner i succes
Fortid som kriminel og stofmisbruger
Even Ramsland blev født i Egersund, Norge, hvor hans forældre oprindeligt stammer fra, i 1984, men allerede halvt år efter han blev født besluttede forældrene at flytte til Danmark. Destinationen blev Bramming, hvor forældrene fik arbejde.
”Det var egentlig kun meningen at flytningen kun skulle vare et halvt år, altså at mine forældre skulle bare hurtigt arbejde i samme periode, så ville vi vende tilbage igen. Men her 37 år senere er vi her stadigvæk i Danmark. Så selvom jeg blev født i Norge, føler jeg mig pæredansk,” fortalte Even.
Årene gik efter flytningen og hurtigt havde Even været igennem vuggestuen og børnehaven og gik nu i skole i Bramming. Tiden i efterskolen var ikke en nem omgang for Even:
”Jeg havde det lidt svært ved at sidde stille. Jeg havde krudt i røven og lavede en masse ballade, fordi jeg kedede mig i skolen. Det betød også at jeg havde svært ved at koncentrere mig i klassen, så jeg havde det svært rent fagligt. Og jeg troede faktisk at jeg var ordblind i mange år. Det hele blev lærerne selvfølgelig træt af. Så da jeg gik i fjerde klasse, besluttede skolen sig for at jeg skulle flytte til en anden skole, siden de mente at jeg ville have god gavn af et miljøskifte. Det hjalp ikke på nogen måder.”
Få år efter begyndte han at blande sig i dårlige bekendtskaber. Et valg, som i sidste ende kom til at ændre resten af hans liv:
”Omkring konfirmationsalderen begyndte vi at drikke alkohol. Sådan bare til fester som alle andre i vores alder. Lynhurtigt så var vi nogle stykker, der begyndte at snakke om at vi skulle prøve hash. Det gjorde vi så og fortsatte at gøre det i mange år fremover. Og allerede da vi var omkring 15-16 år, begyndte vi også at snakke om at vi måske skulle prøve det der ecstasy noget. Og det udviklede sig hurtigt derfra, for vi skulle også prøve speed og derefter kokain. Og så var det ellers bare alt, hvad vi kunne få fat i. Hvad der var tilgængeligt. Og det var startskuddet til, hvad der skulle blive til 15 års misbrug.”
Stofmisbrug fører ofte til kriminalitet, der skal finansiere stofmisbruget, og tilfældet med Even var ingen undtagelse:
”Med alt det der med stoffer og sådan noget, da begyndte der også at komme noget kriminalitet med indover. Det kunne være noget tyveri, det kunne være vold og salg af stoffer. Alt, hvad der kunne kaldes for småkriminalitet.”
Ind og ud af fængslet
Even Ramsland måtte have været en småkriminel, der var nem at fange for politiet. Allerede da han var 18 år fik han sin første fængselsdom:
”Da jeg blev 18 år, skulle jeg i fængsel første gang i nogle måneder. Jeg var ret nervøs dengang. Vi har alle set de amerikanske film, hvor det var rigtig slemt at være i fængsel. Så jeg tænkte: ”Fuck, mand, det her det bliver hårdt!” Men så kom jeg ind og det var faktisk ikke så slemt. Det var ligesom at være på efterskole. Det var jeg egentlig ikke så bange for bagefter.”
Den første oplevelse af fængslet afskrækkede ikke Even Ramsland i at fortsætte sin livsstil.
”Da jeg aldersmæssigt var i 20’erne fortsatte kriminaliteten og stofferne, så jeg var i fængsel et par gange mere. Og det blev gradvist værre med stofmisbruget og dermed også kriminaliteten. Det endte med at jeg skulle i fængsel i to år for en masse tyverier, da jeg var 27 år.”
En kovending, der ændrede mange liv
Den to-årige fængselsdom fik Even til at genoverveje sin livsstil.
”Under den fængselsdom begyndte jeg at tænke, at jeg skulle gøre noget andet med mit liv. Jeg kunne bare mærke, at jeg ikke længere gad at leve på den måde. Så fængselsdommen havde den effekt, at jeg traf den beslutning at ændre mit liv.”
En beslutning om livsstilsændring, han holdt fast i.
”Den 4. januar 2015 stod jeg på den anden side af Vridsløselille Statsfængsel med to sorte sække på ryggen. Vi kender alle sammen Egon Olsen, der kom ud ad den grønne dør. Men løsladelsesdag var ingen stor fest for mig, der var heller ingen Keld og Benny, der ventede på mig med hvid-røde flag. Jeg gik ud ad den samme grønne dør med en fortid med masser af problemer og inde i mig var jeg sgu bange for min fremtid. Jeg tænkte: ”Hvad fanden skulle der nu sgu ske?”
Efter fængselstiden kunne han mærke, at han manglede et eller andet.
”Efter jeg kom ud i den virkelige verden, kunne jeg mærke, at jeg personligt manglede et fællesskab. Jeg ville finde andre stærke mennesker, som jeg kunne følges med. Men det var rigtig svært at finde at finde et sådant fællesskab. Det fandtes ikke. Men jeg fandt en person. En jeg tidligere havde spillet fodbold med. Han hedder Tobias. Og sammen skabte vi et fællesskab, der hedder Recovery Bulls. Et nyt positivt, stof- og alkoholfrit fællesskab, hvor mennesker kunne mødes og finde en ny måde at leve på, der er skabt af nogle, der har prøvet at leve på sammen måde som én selv. Det viste sig faktisk at være en rigtig god idé.”
Et nyt liv
Stiftelsen af Recovery Bulls blev startskuddet for en ny livsstil for Even Ramsland. Recovery Bulls og dens medlemmer blev også store motivationsfaktorer for valget at tage en uddannelse.
”Dengang jeg startede Recovery Bulls, da tænkte jeg, at jeg godt gad at hjælpe mennesker, der var ligesom mig og havde brug for hjælp. Så jeg begyndte at tænke, at det kunne være en god idé, at jeg blev uddannet som pædagog. Samme år, som jeg startede fællesskabet, besluttede jeg mig for at tage uddannelsen. Men jeg havde jo kun taget folkeskolens 9. klasse, så det var ikke særlig megen uddannelse, jeg havde dengang. Og hvis man skal kunne komme ind på pædagoguddannelsen, skal man have 10. klasse og ikke mindst også HF. Og der tænkte jeg: ”For fanden, det klarer jeg aldrig.” Det er jo aldrig gået særligt godt for mig i skolen. Men jeg gav det en chance, trods alt.”
Det skulle alligevel vise sig, at han fagligt ikke var så dårlig, som han troede, han var.
”Så først skulle jeg tage 10. klasse. Et år efter jeg startede kom lærerne til mig og sagde, at jeg nu havde bestået 10. klasse. Det var sgu godt nok. Det viste sig, at jeg alligevel ikke var ordblind. Jeg havde bare aldrig lært det hele ordentlig, som jeg skulle. Så tog jeg den 1-årige HF-pakke og et år efter kom sgu lærerne igen og fortalte mig, at jeg nu også havde bestået HF. Så kunne jeg tage socialpædagoguddannelsen.”
I 2020 var han færdig med uddannelsen som pædagog og fik også udmærkelse efter at have skrevet om Recovery Bulls’ tiltag, Den Online Sportscafé, der erstattede foreningens aktiviteter i coronaperioden, som bachelorprojekt.
Stiftelsen af Recovery Bulls førte også til et fast arbejde for Even.
”Da jeg var halvvejs igennem min uddannelse som pædagog, blev jeg så også fuldtidsansat i Recovery Bulls som direktør.”
Samme år, som han kom ud af fængslet og startede Recovery Bulls, mødte han også kæresten, Kristina. De to bor nu sammen og fik en datter i 2019.
Om at stifte og arbejde i en forening
Det er ikke helt ligetil at stifte en forening og arbejde med det.
”Det allerførste, man skal være indstillet på, er rigtigt, rigtigt hårdt arbejde. Hver dag, mange timer. Og hvis man vil stifte en forening, skal man selvfølgelig have en god idé. Jeg opfandt Recovery Bulls indenfor et minut: Et stof- og alkoholfrit fællesskab for socialt udsatte. Men man skal være indstillet på, at det bliver et meget hårdt arbejde.”
At arbejde i en forening kræver også en god omgang motivation, som det gør alle steder.
”Min første motivation var at jeg selv havde brug for sådant et fællesskab også kom ønsket om at hjælpe andre på banen og drev mig videre. Det giver også en del glæde ved at se noget, man selv har skabt, sprede sig til rigtig mange kommuner i Danmark og at kunne se, at andre også faktisk har fået og får gavn af initiativet. Det med at hjælpe andre og se dem lykkes med at lægge deres liv om, det giver mig en stor følelse af tilfredsstillelse. Og når det bliver rigtigt hårdt, og det kan det sagtens blive i den her branche, hvor man arbejder med udsatte mennesker, så hjælper det faktisk at have nogen at snakke med om det. Og sådanne personer har jeg, der hjælper mig med mit mindset.”
Og selvfølgelig kan man ikke klare alt alene.
”Jeg kunne ikke havet klaret det alene, og det kan jeg stadigvæk ikke. Man når ingen steder alene. Der har heldigvis været en masse mennesker, der har syntes, at det her det er en god idé. Jeg har stadigvæk skulle overbevise folk, at det var en god idé, men det lykkes som regel. Det er vigtigt, at der er nogle andre, der også engagerer sig i sagen, at det giver mening for dem og at det gør det til deres eget. For eksempel har vi alle de frivillige afdelingsledere rundt om i Danmark. De styrer deres egne afdelinger og har gjort disse til deres eget. Og under dem har vi alle de andre frivillige. Det er i virkeligheden alle de frivillige, der løfter det her projekt.
Balancen mellem privat- og arbejdslivet er noget, vi alle iværksættere kan have svært ved at finde, og det står ikke anderledes til med Even Ramsland.
”Det er meget svært at finde balancen. Den har jeg ikke rigtigt fundet endnu. Familien er selvfølgelig vigtig, men det er svært at slippe arbejdet. Jeg forsørger at være hjemme og ikke lave noget arbejde. Men mine tanker er altid på arbejde, hvor end jeg er henne. Selv når jeg er hjemme, tager jeg telefonen, når nogen ringer angående Recovery Bulls. Men sådan er det at leve med en som mig, det kan være en stor gave og en plage nogle gange.”
Og til spørgsmålet om, hvad fremtiden bringer for Even, var svaret kort:
”Det er Recovery Bulls resten af livet. 100 procent.”
