Verdens største containerskibe 2022

Verdens største containerskibe | 2024

Listen med 10 af verdens største containerskibe består faktisk af flere end 60 containerskibe fra hele verden. Og det er fordi rederierne rundt om i verden, inklusive Mærsk, laver flere eksemplarer af samme skibstyper. For eksempel har Mærsk hele 11 eksemplarer af deres Triple E-class skibe, flest eksemplarer af alle på listen, som også findes her på listen.

Hvis vi derfor skulle lave en liste over de 10 faktiske største containerskibe i verden, ville listen kun bestå af skibstyper. Og stadigvæk udelade 2 af skibene, der burde være på listen. Så listen med 10 af verdens største containerskibe består faktisk af 10 skibstyper og deres mange eksemplarer.

Listen ændrer sig næsten hvert år. Rederierne konkurrerer nærmest om at lave verdens største containerskib. Men der er en god grund til hele galskaben. Og det handler ikke om at bare skabe overskrifter på aviserne.

De megaskibe, der bliver lavet til at fragte vores indkøb fra fjerne lande, er faktisk nogle af de mest økonomiske og overraskende nok mest miljøvenlige metoder at fragte. Det lyder måske lidt ulogisk, men når man regner på, hvor meget der bliver fragtet af et enkelt skib, så giver det mening i længden. Udover at containerskibe forurener 40 gange mindre end fragtfly og 3 gange mindre end lastbiler, selvfølgelig.

Uden at trække de yderligere i langdrag, får du her listen over verdens største containerskibe i 2024.

Relateret: De største byer i Danmark mellem 2017 og 2021

Læs også: Verdens største virksomheder målt på omsætning

Verdens største containerskib:
Evergreen A-Class

Verdens største containerskib evergreen a-class

Skibe: Ever Ace, Ever Act, Ever Aim, Ever Alp og Ever Arm.
Rederi: Evergreen Marine
Skibslængde: 399,9 meter
Skibsbredde: 61,5 meter
Max TEU: 23.992
Bruttotonnage: 235.579
Flag: Panama og Taiwan
Bygget: 2021-2022 (Flere bygges endnu)

Verdens største containerskib består af 5 eksemplarer. Indtil videre. Evergreen, der er rederiet bag skibene, har planer om at bygge i alt 14 af disse megaskibe. Af disse 14, bliver 6 af dem lavet af Samsung Heavy Industries (En del af samme selskab, der laver Samsung-mobiltelefoner og -Tv’er, ja) i Sydkorea, mens 8 af dem bliver lavet af China State Shipbuilding  Corporation (CSSC) i Kina.

Megacontainerskibet kan laste hele 23.992 standard 20-fods containere.

2. største containerskibe:
HMM Algeciras Class (23.964 TEU)

Verdens største containerskibe hmm algeciras

Skibe: HMM Algeciras, HMM Copenhagen, HMM Dublin, HMM Gdansk, HMM Hamburg, HMM Helsinki og HMM Le Havre.
Rederi: HMM (Hyundai Merchant Marine)
Skibslængde: 399,9 meter
Skibsbredde: 61,0 meter
Max TEU: 23.964
Bruttotonnage: 232.311
Flag: Panama
Bygget: 2020

Verdens andenstørste containerskibe er ejet af HMM og var de største i verden, da de blev bygget. Alle containerskibe af HMM Algeciras-typen i denne størrelse blev lavet af Daewoo Shipbuilding and Marine Engineering.

3. største containerskibe:
HMM Algeciras Class (23.820 TEU)

Verdens største containerskibe hmm algeciras

Skibe: HMM Oslo, HMM Rotterdam, HMM Southampton, HMM Stockholm og HMM St Petersbourg.
Rederi: HMM (Hyundai Merchant Marine)
Skibslængde: 399,9 meter
Skibsbredde: 61,5 meter
Max TEU: 23.820
Bruttotonnage: 228.283
Flag: Panama
Bygget: 2020

Denne containerskibstype fra HMM, som også er på andenpladsen, er fysisk lidt større end den på andenpladsen og har faktisk samme størrelse som den på førstepladsen, men grunden til at den er på tredjepladsen er, at den kan laste mindre, end dem foran den. Alle fem skibe af denne type blev bygget af Samsung Heavy Industries.

4. største containerskibe:
MSC Gülsün-Class (23.756 TEU)

verdens største containerskibe MSC Gülsün

Skibe: MSC Gülsün, MSC Samar, MSC Leni, MSC Mia, MSC Febe og MSC Ambra.
Rederi: MSC (Mediterranean Shipping Company)
Skibslængde: 399,9 meter
Skibsbredde: 61,5 meter
Max TEU: 23.756
Bruttotonnage: 232.618
Flag: Panama
Bygget: 2019-2020

Endnu en containerskibstype, der var den største af sin slags, da de blev bygget. MSC Gülsun-typen blev lavet i 6 eksemplarer af Samsung Heavy Industri (igen) for MSC, der er et schweizisk rederi. 

5. største containerskibe:
MSC Gülsün-Class (23.656 TEU)

verdens største containerskibe MSC isabella

Skibe: MSC Mina, MSC Isabella, MSC Arina, MSC Nela, MSC Sixin, MSC Apollina, MSC Amelia, MSC Diletta, MSC Michelle og MSC Allegra.
Rederi: MSC (Mediterranean Shipping Company)
Skibslængde: 399,8 meter
Skibsbredde: 61,0 meter
Max TEU: 23.656
Bruttotonnage: 228.741
Flag: Panama og Liberia
Bygget: 2019-2022

MSC Gülsün-Class (23.656 TEU) er lillesøster til MSC Gülsün-Class (23.756 TEU) og kan laste 100 færre almindelige 20-fods containere, end storsøstertypen. Der blev lavet 10 eksemplarer af typen og de blev alle lavet af Deawoo Shipbuilding and Marine Engineering.

6. største containerskibe:
CMA CGM Jacques Saadé-class

CMA CGM Jacques Saadé

Skibe: CMA CGM Jacques Saadé, CMA CGM Champs Elysées, CMA CGM Palais Royal, CMA CGM Louvre, CMA CGM Rivoli, CMA CGM Montmartre, CMA CGM Concorde, CMA CGM Trocadero og CMA CGM Sorbonne.
Rederi: CMA GGM S.A (Compagnie Maritime d’Affrètement og Compagnie Générale Maritime)
Skibslængde: 399,9 meter
Skibsbredde: 61,3 meter
Max TEU: 23.112
Bruttotonnage: 236.583
Flag: Frankrig
Bygget: 2020-2021

CMA CGM Jacques Saadé er Frankrigs bud på en megacontainerskib. Der blev lavet hele 9 eksemplarer af disse kæmpe skibe. Alle skibe blev bygget af China State Shipbuilding Corporation(CSSC).

7. største containerskibe:
OOCL G Class

OOCL_HONG_KONG

Skibe: OOCL Hong Kong, OOCL Germany, OOCL Japan, OOCL United Kingdom, OOCL Scandinavia og OOCL Indonesia.
Rederi: OOCL (Orient Overseas Container Line)
Skibslængde: 399,9 meter
Skibsbredde: 58,8 meter
Max TEU: 21.413
Bruttotonnage: 210.890
Flag: Hong Kong
Bygget: 2017-2018

OOCL G Class var verdens største containerskib, da det første skib stod færdigt i 2017 og overtog titlen direkte fra Mærsk-s Triple E-class skibe. Det allerførste skib til at komme over 21.000 TEU. Alle skibe i denne type blev bygget af Samsung Heavy Industries.

8. største containerskibe:
COSCO Universe Class

Cosco_Shipping_Universe

Skibe: COSCO Shipping Universe, COSCO Shipping Nebula, COSCO Shipping Galaxy, COSCO Shipping Solar, COSCO Shipping Star og COSCO Shipping Planet
Rederi: COSCO SHIPPING Lines Co., Ltd.
Skibslængde: 400 meter
Skibsbredde: 58,6 meter
Max TEU: 21.237
Bruttotonnage: 215.553
Flag: Hong Kong
Bygget: 2018-2019

COSCO Universe Class-typen var kun den anden skibstype, havde en TEU på over 21.000, da den første blev bygget færdig. Og dermed var den dengang nummer 2 på listen over verdens største containerskibe. Den er siden blevet overgået af mange, men skibstypen er stadig megastor.

Alle skibe blev bygget af China State Shipbuilding Corporation(CSSC).

9. største containerskibe:
CMA CGM Antoine de Saint Exupéry-class

CMA_CGM_Antoine_de_Saint_Exupery

Skibe: CMA CGM Antoine de Saint Exupéry, CMA CGM Jean Mermoz og CMA CGM Louis Blériot
Rederi: CMA GGM S.A (Compagnie Maritime d’Affrètement og Compagnie Générale Maritime)
Skibslængde: 400,0 meter
Skibsbredde: 59,0 meter
Max TEU: 20.954
Bruttotonnage: 219.277
Flag: Frankrig og Malta
Bygget: 2018

CMA CGM Antoine de Saint Exupéry-class er CMA CGM’s anden skibstype på topti listen. Men “kun” tre skibe, er skibstypen den type med færreste eksemplarer på listen. Verdens niende største containerskibe blev bygget af HHIC Phil (Hanjin Heavy Industries and Construction Philippines).

10. største containerskibe:
Mærsk Triple E-Class

MADRID_MAERSK

Skibe: Madrid Maersk, Munich Maersk, Moscow Maersk, Milan Maersk, Monaco Maersk, Marseille Maersk, Manchester Maersk, Murcia Maersk, Manila Maersk, Mumbai Maersk og Maastricht Maersk.
Rederi: Mærsk
Skibslængde: 399,0 meter
Skibsbredde: 58,6 meter
Max TEU: 20.568
Bruttotonnage: 214.286
Flag: Danmark
Bygget: 2017-2019

Mange danskere påstår kraftigt stadigvæk, at vores egen Mærsk’s skibe er verdens største containerskibe nogensinde. Men meget er sket, siden Madrid Mærsk slog rekorden og blev verdens største. Den holdt faktisk ikke rekorden længe, da OOCL Hong Kong hurtigt slog den af pinden.

Vi kan dog stadig glæde os over at Mærsk Triple E-Classen med sine 11 eksemplarer har flest skibe i topti-listen over verdens største containerskibe. Alle skibe blev bygget af Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering.

Læs også: Verdens højeste bygninger i 2023

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER