Selv kæmpestore virksomheder begår store fejltagelser. Og en gang imellem laver nogle af de største virksomheder de værste forretningsbeslutninger, man kan forestille sig. Det sker tit.
Problemet er at man ikke altid kunne have forudset, at man lavede fejl før nogle år efter. Det kan ske for enhver ikke? Men heldigvis for os, så kan vi altid kigge tilbage i fortiden og undersøge, hvilke beslutninger der første til de værste forretningsbeslutninger.
Her får du fem af de værste.
Relateret: De 10 største danske virksomheder målt på omsætning i 2023
Excite takker nej til Google
Tilbage i 1999 var Excite.com en af de allerstørste søgemaskiner på markedet og det var Google, som kun var 1 år gammel dengang, ikke.
Sergey Brin og Larry Page, stifterne af Google, havde det som mål at hurtigt udvikle deres søgemaskine og tjene hurtige $1 mio. Derfor henvendte de sig til Excite.com i 1999 med henblik på salg.
De tilbød, at Excite.com kunne købe Google for kun $1 mio. og satte den endda også ned til $750.000 efter første afslag. Det sagde Excite.com pænt nej tak til med den begrundelse, at de to søgemaskiner lignede hinanden for meget og at de ikke kunne få noget ud af ved at købe Google.
De kunne selvfølgelig ikke vide det dengang, men det blev altså en af de værste forretningsbeslutninger nogensinde.
Excite.com blev få år senere solgt til Ask Jeeves (nu ask.com), mens Google, ja, blev den største søgemaskine og en af de største virksomheder i verden. Av!
Blockbuster afslår Netflix
Der var engang, hvor videoudlejning var “the big thing” indenfor filmbranchen, og Blockbuster var den største af alle videoudlejningsselskaber.
Blockbuster var virkelig en kæmpe dengang. Da den var allerstørst i 2004 havde kæden lidt over 9.000 videoudlejningsbutikker i hele verden med over 50.000 ansatte.
Netflix, der startede i 1997, var også en udlejningsselskab, der udlejede fysiske DVD’er via internettet og sendte DVD’erne via post, som skulle sendes tilbage via post igen.
Forretningsgrundlaget var dyrt for Netflix, hvor de havde et tab på $57 mio. i 2000, selvom de havde over 300.000 tilmeldte på deres side.
Det ledte til, at Netflixstifterne, Marc Randolph og Reed Hasting, tilbød Netflix til Blockbuster. Tilbuddet lød på $50 mio. til stifterne og invetorerne samt at Netflix blev en del af Blockbuster, der vil fortsætte med at gøre, hvad de nu gør, også kunne Netflixdelen sørge for udlejning via internettet.
Det fik et blankt afslag med det samme. Blockbusterledelsen kunne ikke se noget som helst potentiale i Netflix på grund af deres store underskud.
Netflix overlevede deres underskud og begyndte 10 år efter at satse på online streaming. Noget, som Blockbuster ikke gjorde og gik konkurs i 2010.
Blockbuster som vi kender det i Danmark er blot navnet, der er blevet købt af TDC.
Og vi ved alle, hvor Netflix er nu til dags. I vores mobiler, tablets, computere og fjernsyner.
Yahoo takker nej til Microsofts købstilbud
Denne del er lidt omvendt i forhold til de to første historier. Denne gang er det et købstilbud, der blev afslået.
Mange år siden var Yahoo den største i søgemaskinebranchen. Microsoft ville ind i branchen og tilbød at købe Yahoo! for svimlende $44,6 mia. i 2008.
Yahoo takkede pænt nej. Det gjorde det til en af de største forretningsbeslutninger nogensinde, fordi 9 år senere blev Yahoo købt af Verizon for “kun” $4,48 mia. eller næste hele $40 mia. mindre, end hvad Microsoft tilbød.
Motorolas fejlslagne strategi
Motorola er en pioner indenfor mobiltelefoner. Da traditionelle mobiltelefoner var mest populære, var Motorola en af de største i verden, for eksempel med deres dengang meget populære produktserie Razr.
Men så kom indtoget og den hurtigt stigende popularitet af smartphones ledet af Apples første iPhone i 2007 (nej, iPhone var ikke den første smartphone. Den kom allerede i 1994 i form af IBM’s Simon Personal Communicator).
Af en eller anden grund nægtede Motorola at følge alle andre brands på markedet og lod være med at skifte over til smartphones. De ville hellere fortsætte med at producere og sælge traditionelle mobiltelefoner.
Den strategi førte til at producenten mistede 83% af dens værdi i løbet af kun tre år mellem 2006 og 2009. Den første smartphone fra Motorola kom først i 2010.
Coca-Cola's NEW Coke
Coca-Cola og Pepsi har konkurreret mod hinanden i mange, mange år. I 80’erne havde Pepsi haft fokus på at markedsføre dens brand som ungdommelig og appellerede dermed til de unge. En strategi, der virkede. Pepsi tog fart og tog store markedsandele fra ellers så sikre Coca-Cola.
Det ville Coca-Cola ændre på. I 1985 lancerede de “NEW Coke” for at fejre brandets 100 år og for at virke ungdommelige igen.
Det slog fejl. Enormt. “If it ain’t broke, don’t fix it” lyder ordsprogen. Noget, som de vist ikke havde hørt før fra ledelsen. Folk hadede “NEW Coke”, hvilket ledte til at Coca-Cola mistede 20% af dens enorme værdi indenfor kort tid på grund af stort faldende salg.