drømmevirksomhed

Undersøg din drømmevirksomhed med Den gyldne firkant

Den gyldne firkant er et værktøj, der skal hjælpe dig med at finde dit ”sweet spot”. Den gyldne firkant er lige præcis det arbejdsområde, der passer perfekt til dig som individ. Finder du det område, har du din drømmevirksomhed og dit drømmeprodukt. Finder du din gyldne firkant, finder du dit formål.

Den gyldne firkant er produktet af fire vigtige områder. Din passion, viden, evner og den eksterne mulighed om det er et produkt eller serviceydelse. 

Den_gyldne_firkant_drømmevirksomhed

De fire områder i Den gyldne firkant

Passion

Din passion er det, du elsker. Det, du brænder for. Din passion er det, du bliver spændt over at bare tænke på. Din passion er det, du elsker at snakke om. Det kan være en gammel hobby, en nyfunden en, det kan være en god sag, du har en løsning til, en profession og andre interesser, som du bruger meget tid på at lave eller bare bruger meget tid til at tænke på. Din passion kan være hvad som helst.

Din passion kan være nem at finde, du ved måske allerede, hvad det er, men det kan også være mindre åbenlyst. Hvis du ikke ved, hvad det er, så begynd at granske dig selv nu og led efter det inde i dig selv. Den er der. Det handler bare om at finde det.

Viden

Den viden, du besidder, er information du har samlet og lagret i din hukommelse. Den information kan komme fra praktisk erfaring som arbejde, eksperimenter, tankeeksperimenter, uddannelse, bøger, e-bøger, nyhedsbreve, og mange flere kilder.

Vi modtager information dagligt og konstant, og den information, der bliver sendt udefra, bliver mere omfattende for hver dag der går.

Den viden, som du skal fokusere på her, er det du besidder, som du kan bruge i forhold til din passion. Den viden, du kan bruge, i din drømmevirksomhed. Hvis din passion er at skrive blogindlæg, for eksempel, skal du overveje og vurdere, hvor stor en viden, du besidder, omkring blogindlægsskriverier. Hvor meget praktisk og teoretisk information, har du samlet? Har du en uddannelse indenfor området? Har du læst bøger eller deltaget i kurser? Besidder du viden om din passion fra andre kilder?

Det er vigtigt, at du kan være ærlig med dig selv og vurdere præcist, hvilket niveau du ligger på med den viden, du besidder omkring din passion. Hvis du besidder ingen eller næsten ingen viden om den kategori, du har din passion indenfor, kan det være nødvendigt at begynde at samle så meget information, som du kan, og starte med det grundlæggende.

Evner

Der er forskel på den viden, du besidder, og de evner eller færdigheder, du har erhvervet, i din specifikke kategori. Dine evner er, hvorpå du har lært at omdanne din viden til praktisk anvendelse. Med andre ord, hvordan du bruger den viden til at udføre brede og specifikke opgaver.

Du kan ligeledes besidde meget viden om en kategori uden at have nævneværdige evner på området. For eksempel kan din store passion være flyvemaskiner og besidde meget viden om disse. Du har måske læst meget om aerodynamik, bygning af flyvemaskiner, kender meget til alle de små dele, en flyvemaskine består af, set YouTube- eller Facebook-videoer med piloter, der letter og lander flyvemaskiner, osv. Men den viden kan være overflødig, hvis du ikke har evnerne til at flyve en flyvemaskine eller ikke aner, hvordan du skal bygge en.

Vurder dine evner i det område, du vil ind på, lige som du gjorde med din viden om din kategori. Vær ærlig og realistisk som altid.

Mulighed

Muligheden er din virksomheds chancer på det marked, du vil sælge dit produkt. Muligheden er således den eksterne del af Den Gyldne Firkant. Det er et forhold, som du ikke har styr på, da det hele handler om efterspørgslen på markedet, altså om der er nok købere til dit produkt, og konkurrencesituationen i branchen, der består af dine kommende konkurrenter.

Muligheden er den mest afgørende af alle punkter i Den Gyldne Firkant. Du kan have fundet din store passion, besidde den nødvendige viden og har evnerne til det område, du vil ind på, men hvis det ikke er en markedsmulighed, dvs. hvis der ikke er tilstrækkelige købere til dit produkt, så kan du ikke tjene nok på din drømmevirksomhed til at du kan drive den og leve af den.

Så undersøg markedet, der består af kunderne, og branchen, der bliver dine konkurrenter. Er der penge nok at hente på markedet? Er konkurrencen svag nok eller lige tilpas til at din virksomhed kan trives og vækste? Hav fokus på det geografiske område, du vil betjene, alt andet er ligegyldigt.

Afslutning - Din drømmevirksomhed

Den gyldne firkant er et meget godt værktøj at bruge, hvis man vil finde ens drømmevirksomhed. Din drømmevirksomhed arbejder med din passion, du har evnerne og den nødvendige viden til at kunne drive den og ikke mindst skal muligheden være der, hvor markedet og branchen gør det muligt for din virksomhed at kunne overleve.

Din passion findes allerede inde i dig. I dine tanker og dit hjerte. Evnerne og viden kan du altid gøre noget ved, så længe du har passionen. Så gør noget ved dem, hvis du mangler de områder. Men du har ikke personligt styr på markedet og branchen, du kan kun undersøge dem, så kom i gang med at gøre det.

Hvis du kan opfylde alle kriterierne, har du din drømmevirksomhed. En virksomhed, der uden tvivl vil trives og som du kan drive i mange år frem. Har du din drømmevirksomhed nu?

(Læs den oprindelige artikel)

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER