SpaceX, hvis officielle navn er Space Exploration Technologies, er rigmanden, Elon Musk’s, projekt, hvis største mission er at kolonisere Mars i nærmeste fremtid.
(Læs også: Blockbuster: Fra mega hit til nul)
Billeder: SpaceX
Etablering
I 2001 startede Elon Musk et projekt, Mars Oasis, der havde det formål at lave eksperimenter med at gro planter og lave drivhuse på planeten Mars.
I forbindelse med projektet tog Musk en tur til Rusland for at købe rumraketter, der var nødvendige for at realisere drømmen. Raketterne var for dyre, men på flyveturen hjem til USA indså han, at han var nødt til at sætte prisen ned på raketterne ved at stifte sit eget rumfartsselskab.
Da han nåede hjem, begyndte han at regne ud, hvor meget en raket kostede at bygge. Han fandt ud af, at hvis han selv byggede alt fra bunden af, så kunne han spare 85% af købsprisen på en færdigbygget rumraket.
Så i 2002 begyndte han at lede efter medarbejdere, der var skøre nok til at være med til at starte rumfartsselskabet. Der var ikke mange, der troede på projektet dengang, hvor man så det som skørt og uopnåeligt.
Trods alt fandt Musk sine første medarbejdere og mellem 2002 og 2005 samlede han 160 medarbejdere, mange af dem forskere, mens han også fandt et gammelt varehus i El Segundo, Californien, som han brugte som det første hovedkvarter for SpaceX.
De første raketter og kredsløbsflyvninger om jorden
Den første raket, som SpaceX udviklede, hed Falcon 1, et lille hint til Millennium Falcon fra Star Wars-filmene. Mellem 2006 og 2008 nåede rumfartsselskabet at lave 3 forsøg med raketten, men alle slog fejl. Men til stor forløsning for alle, der er med i projektet, lykkedes de i deres fjerde forsøg den 28. september 2008.
Det blev det første privatejede rumfartøj at nå kredsløb om jorden i rummet nogensinde. Falcon 1 kostede kun $90 mio. at udvikle, mens pr. raket kun kostede $7 mio., hvilket givet et kæmpe fald i omkostningerne af raketproduktion, der før var $1 mia. pr. raket. En kæmpesejr for Elon Musk og hans medarbejdere på SpaceX.
Efter endnu et succesfuldt forsøg med Falcon 1, pensionerede Musk og SpaceX raketten og startede et nyt projekt:
Falcon 9, der var og er en både større, kraftigere og mere avanceret raket end forløberen. Men vigtigst af alt, kan raketten genbruges. En genbrugelig rumraket var banebrydende, fordi alle andre raketter, der bruges af andre organisationer som NASA, altid var helt nye uden nogen form for genbrug.
Falcon 1
Højde:
22,25 m
Diameter:
1,7 m
Vægt:
33,23 ton
Nyttelast ved lavt kredsløb:
470 kg.
Motor ved 1. fase (affyring fra jorden):
1x Merlin
Motor ved 2. fase (kredsløb):
1x Kestrel
Brændstof:
Kerosin og flydende ilt
Ydeevne:
343 KN
Pris pr. raket:
$7 mio.
De første kontrakter
December-måned 2008 meldte SpaceX og NASA sammen ud at de havde lavet en aftale om at SpaceX skulle begynde at levere fragt til det internationale rumstation, ISS, fra og med 2011.
Aftalen indebar, at SpaceX fik udviklingsmidler, der skulle bruges på Falcon 9 og dens rumfartøj, Dragon, samt betaling for de første kommercielle rumflyvninger.
Et kæmpe boost for SpaceX, der også fik vigtige udviklingspenge fra NASA i 2006, men havde også været afhængige af Musk’s og andre, mindre investorers pengeindsprøjtninger.
Falcon 9
Højde:
70 m
Diameter:
3,7 m
Vægt:
549 ton
Nyttelast ved lavt kredsløb:
22.800 kg.
Nyttelast ved geosynkront kredsløb:
8.300 kg.
Nyttelast ved rejse til Mars:
4.020 kg.
Motor ved 1. fase (affyring fra jorden):
9x Merlin 1D+
Motor ved 2. fase (kredsløb):
1x Merlin 1D Vacouum
Brændstof:
Kerosin og flydende ilt
Ydeevne:
7607 KN
Pris pr. raket (Ny):
$62 mio.
Pris pr. raket (Genbrugt):
$50 mio.
Et vildt årti
I midten af 2010 udførtes første testaffyringer med Falcon 9, mens SpaceX i slutningen af 2010 havde kapacitet til at bygge én raket hver tredje måned med 1.100 medarbejdere. December-måned samme år udførte rumfartsselskabet det første operationelle Falcon 9-opsendelse, hvor raketten blev sendt af sted i kredsløb om jorden med en testversion af Dragon-rumfartøjet.
I 2011 lavede rumfartsselskabet en aftale med NASA, der indebar at SpaceX skulle begynde at udvikle Dragon, så den kunne have astronauter med ombord. På samme tid blev genbrugeligheden af Falcon 9 udviklet yderligere. I 2013 blev de første tests med returneringerne af raketdelene og dermed blev genbrugsanvendeligheden af rumraketterne kickstartet.
Samme år udførte SpaceX den første kommercielle mission for en privat kunde.
I 2014 sendte SpaceX en tilladelsesansøgning til et projekt ved navn Starlink. Starlink består af en konstellation af 4.425 satellitter, der skal sendes op af SpaceX selv. Projektet skal give internetadgang til steder, hvor der ellers ikke er adgang.
De følgende år handlede om udviklingen af genbrugsanvendeligheden af raketterne og færdigudviklingen af Dragon. Og ikke mindst Falcon Heavy, der er en forstærket udgave af Falcon 9 med flere motorer.
Planlægningen af Falcon Heavy var langvarig. Allerede i 2005 blev det nævnt af Musk selv, som lovede en Falcontype, der havde meget mere ydeevne og dermed også nyttelast end Falcon 9. Men den ene udsættelse efter den anden ødelagde debuten for Falcon Heavy i løbet af mange år. Først i 2018 lykkedes den første testaffyring med den mest kraftfulde raket i verden.
I 2016 udmeldte Elon Musk, at SpaceX ville udvikle et rumfartøj, der havde det specifikke formål at få last og mennesker til Mars. Efter mange års design med mange forskellige formater, lykkedes det SpaceX at beslutte sig over det endelige design. Det blev til Starship. I 2019 begyndte testerne med Starship-raketten.
Falcon 9 Heavy
Højde:
70 m
Diameter:
12,2 m
Vægt:
1.421 ton
Nyttelast ved lavt kredsløb:
63.800 kg.
Nyttelast ved geosynkront kredsløb:
27.600 kg.
Nyttelast ved rejse til Mars:
16.800 kg.
Motor ved 1. fase (affyring fra jorden):
9x Merlin 1D+ samt to boostere med 9x
Merlin 1D+ hver
Motor ved 2. fase (kredsløb):
1x Merlin 1D Vacouum
Brændstof:
Kerosin og flydende ilt
Ydeevne:
22819 KN
Pris pr. raket (Ny):
$150 mio.
Pris pr. raket (Genbrugt):
$90 mio.
De første mennesker sendt op i rummet af SpaceX
Til stor medieårvågenhed sendte et SpaceX-raket, en Falcon 9 med et Dragon-rumfartøj, de første mennesker, Doug Hurley og Bob Behnken, der begge er NASA-astronauter, til rummet. Destinationen var ISS, det internationale rumstation.
Det blev et stort resultat for det privatejede rumfartsselskab, der har store drømme om at sende mennesker ud i rummet og andre planeter.
Første stop: Månen
I 2017 meldte SpaceX ud, at det ville sende to rumturister ud til en tur ud i rummet; rundt om månen og hjem igen. Det var planen, at det skulle ske i 2018 ved brug af Falcon Heavy-raketten og Dragon 2.
Initiativet, der var arrangeret og betalt af milliardæren, Yusaku Maezawa fra Japan, blev udskudt, da Falcon Heavy ikke var fuldt udviklet endnu og da SpaceX hellere så at Starship blev brugt til sådanne missioner. Projektet blev udskudt på ubestemt tid, men 3. marts her i år meldte Meazawa ud, at han leder efter 8 andre passagerer, der skal med en tur rundt om månen i et projekt, der blev navngivet dearMoon.
Maezawa har personligt købt alle pladser hos SpaceX, mens alle på jorden havde mulighed for at ansøge om en plads til turen. Ansøgningsprocessen er pt. overstået og de udvalgte vil blive annonceret i slutningen af maj-måned 2021.
Med dearMoon-projektet, der efter planen skal udføres år 2023, vil SpaceX sende de første civile personer en tur rundt om månen.
Det er dog ikke kun private, der er interesseret i månen eller SpaceX i det sammenhæng. 16. april 2021 annoncerede NASA, at SpaceX havde vundet en kontrakt, der indebærer at astronauter sendes til månen for at lande der i 2024. SpaceX vandt over andre private rumfartsselskaber som Blue Origin, der ejes af den rigeste person i verden, Jeff Bezos.
NASA-kontrakten har det forbehold, at SpaceX kan sende Starship ud sikkert og kan udvikle og bygge et månelandingsfartøj. Starship-raketten er indtil videre blevet testet fire gange, alle med eksplosioner som resultat.
NASA’s plan med måneprojektet, der hedder Artemis, er at lande den første kvinde og den første farvede person på månen, samt udforske månen mere end nogensinde før, mens erfaringerne på månen også vil bruges på fremtidige Marsmissioner.
Starship
Højde:
120 m
Diameter:
9 m
Vægt:
5.000 ton
Nyttelast ved
lavt kredsløb:
+100 ton
Motor ved 1. fase
(affyring fra
jorden):
28x Raptor
Motor ved 2.
fase (kredsløb):
6x Raptor
Brændstof:
Underkølet CH4
og flydende ilt
Ydeevne:
72 MN
Pris pr. raket
(Genbrugt):
$2 mio. (fastsat
mål)
SpaceX: Mission til Mars
At føre mennesker til Mars har i mange årtier været en science fiction-drøm, der er blevet filmatiseret og skrevet bøger om mange gange. Men vi ved, at en drøm uden en plan er bare et ønske. Det har Elon Musk ændret på i løbet af mange år lige fra starten i 2001, hvor han udtænkte og igangsatte Mars Oasis-projekt og med SpaceX, der med det specifikke mål om at sende mennesker til Mars og kolonisere den røde planet blev skabt.
De mere håndgribelige planer om at få mennesker på Mars begyndte i 2012, da SpaceX begyndte at udvikle Raptor-motorerne, der skulle erstatte rumfartsselskabets første motorer til sine raketter, Merlin-linjen. I 2013 meldte Musk ud, at der var et rumfartøj, der blev navngivet Mars Colonial Transporter (MCT) og skulle sende mennesker til Mars, var i planlægningsfasen. Den blev så ændret et par gange, indtil SpaceX meldte ud at en bedre udgave af (MCT, Interplanetary Transport System, afløste MCT. SpaceX indså, at et rumfartøj, der kunne nå ud til Mars, også sagtens kunne sendes til andre planeter. Dermed navnet.
Det blev ændret endnu engang , hvor det endelige udgave blev til Starship med en affyringsraket, der kaldes for Super Heavy.
Med det specifikke formål at kunne lave brændstof til Starship på Mars, skiftede SpaceX det brændstof, der blev brug til de forrige raketter, kerosin, der blev gjort ekstra brændbart med flydende ilt, til CH4, også kendt som metan. Brugen af metan gør det muligt at lave brændstoffet på Mars, der er rig på nitrogen og CO2, der sammen kan omdannes til metan og ilt.
De første meldinger fra Elon Musk, der skete i 2016, var ellers at SpaceX kunne sende de første fartøjer med mennesker til Mars i løbet af 2024 eller 2022, hvis de var heldige. Men Starship-eksplosionerne har udsat planlægningen i flere omgange. Indtil videre er månen den første destination, mens planerne er til Mars er ændret lidt.
Den seneste plan indeholder mange raketter og fartøjer, der skal sendes i 2024 uden mennesker ombord. Disse fartøjer skal sendes til Mars med provisioner til de første mennesker på planeten, udstyr til drivhusene og ikke mindst udstyr til et anlæg, der skal producere metan.
Først i 2026 vil de første tolv personer lande på Mars. Disse tolv skal udføre arbejde, der vil gøre det muligt at sende endnu flere personer til det røde planet, der i sidste ende skal være en beboelsesplanet for menneskeheden og et alternativ for jorden.
”Man vil gerne vågne op om morgenen og tænke, at fremtiden kommer til at være storartet. Og det er alt, hvad det at være et rumfarende art handler om. Det handler om at tro på fremtiden og tænke, at fremtiden vil være bedre end fortiden. Og jeg kan ikke tænke på noget bedre end at tage derud og rejse mellem stjernerne.”
– Elon Musk
SpaceX
Officiel navn:
Space Exploration Technologies Corp.
Branche:
Rumfart
Stifter:
Elon Musk
Grundlagt:
6. maj 2002
Hovedkvarter:
Hawthorne, Californien, USA
Direktør:
Elon Musk
Administrerende direktør:
Gwynne Shotwell
Ansatte:
9.500
Omsætning:
$2 mia. (2019) (Ca. 12,3 mia. kr.)
Værdi:
$74 mia. (Ca. 455 mia. kr.)
Ejerskabsforhold:
Elon Musk: 54% af aktierne
Andre investorer: 46%
Hjemmeside:
www.spacex.com
