mina-rad-qFSQFSmfZkA-unsplash

Lån til startup: realiser din iværksætterdrøm

At starte sin egen virksomhed er en drøm for mange, men kræver mere end bare en god idé. Det kræver også penge. For mange iværksættere er det her, at problemerne opstår, for det er langtfra alle, som har den fornødne kapital til rådighed. Hvis man ikke kan finde investorer. så er et lån den oplagte løsning. Der findes forskellige typer af lån, men når det kommer til et lån til en startup virksomhed, så er et erhvervslån den bedste løsning. For at gøre det lettere for dig, at finde frem til et lån, der kan få dig i gang med din virksomhed, har vi udarbejdet denne artikel, hvor du kan finde viden, gode råd og vejledning til dit lån.

Hvor meget har du brug for at låne?

Inden du går i gang med selv det, at finde et lån, skal du nøje overveje hvor meget du har brug for at låne. Skal din virksomhed have et varelager eller sælger du blot dine services? Det har afgørende betydening for hvor stort et lån du har brug for. Du skal også være opmærksom på, at det beløb du låner, ikke er tilsvarende det du skal betale tilbage. Med et lån kommer der renter, så hav fokus på det, når du skal vælge dit lånebeløb. Klik her for at se et eksempel på hvordan et lån kan se ud, i forhold til renter og vilkår.

Hvor lang til skal du bruge til at betale tilbage?

Du skal også overveje hvor lang løbetiden på dit lån skal være. Dette er der flere grunde til. Den vigtigste, for dig, er, at det har indflydelse på hvor store dine afdrag skal være samt hvor høj en rente du skal betale. Det er også vigtigt at tænke over hvor fleksibelt et lån du har brug for. Nogle iværksættere er årevis om at nå til et punkt, hvor deres forretning giver overskud, mens andre når den milepæl hurtigt. Fleksibilitet betyder at du både kan nedsætte og øge dine afdrag, så vær særligt opmærksom på dette, når du skal finde det rette lån.

Er det bedst at låne i banken?

Det kan være en stor fordel for dig, at starte ud med at tale med din bank. Din bank kan tilbyde dig konkurrencedygtige renter og fleksible vilkår, men kræver som regel en solid forretningsplan og dokumentation for virksomhedens økonomi. Så hvis du satser på at låne pengene i din egen bank, så skal du altså sørge for at have styr på sagerne og have udviklet en solid forretningsplan, der kan være med til at overbevise banken om at låne dig pengene. Er banken ikke med på idéen, findes der heldigvis andre alternativer.

Lån pengene ved en online låneudbyder

En anden mulighed for at optage et lån til opstart af en virksomhed, er ved at finde en online låneudbyder. I dag findes der et væld af muligheder, både når det kommer til erhvervslån, forbrugslån eller realkreaditlån, til køb af hus. Det store udvalg gør det dog svært for mange, at finde frem til de bedste muligheder. Her kan det være en fordel, at man tager sig god til at undersøge de mange forskellige udbydere. Det gør det i sidste ende lettere, at finde præcis den låneudbyder, som kan tilbyde et lån, på vilkår der er favorable for dig og din virksomhed.

Kan du ikke få et lån?

Igennem de senere år, er det blevet sværere og sværere at optage et lån, både som virksomhed og som privatperson. Kravene er blevet strenge og især rådighedsbeløb er blevet noget, som har gjort det svært for individer, at få lov at optage et lån. Som virksomhed kræver det også, at man har en forretningsplan der er skudsikker, men det er aldig en garanti for at man kan blive godkendt til et lån. Hvis man ikke kan blive godkendt, hvad gør man så? Heldigvis findes der stadig muligheder, for at rejse den nødvendige kapital.

Alternative lånemuligheder

Hvis du af den en eller anden grund, ikke kan blive godkent til et erhvervslån eller et privatlån, til at starte din virksomhed, så betyder det ikke at alt håb er ude. Der findes fonde som er sat i verden for at hjælpe selvstændige og iværksættere, så dette er en oplagt mulighed at udforske. Man kan også undersøge nogle af de mange kreditforeninger, da de også i nogle tilfælde, tilbyder lån til personer med ønske om at blive selvstændig eller starten en virksomhed. Sidst, men ikke mindst, så er private investorer også en god mulighed.

Sådan finder du en privat investor

Når det kommer til at finde en privat investor, så findes der forskellige typer. I nogle tilfælde kan det være endda være familie og/eller venner, som investerer i dig og din idé. Familie og venners opbakning, har hjulpet mange igang med deres forretning, men det er dog ikke alle, som har en familie eller venner, der har de økonomiske muskler, til at få gang i din forretning. Derfor kan du med fordel benytte dig af platforme som LinkedIn, hvor det er muligt at komme i kontakt med forskellige former for investorer, der er villige til at høre dig pitche din idé og derefter investere i den. Du skal dog være forberedt på, at de på samme måde som banken, kræver en solid forretningsplan, hvor der er udsigt til vækst, før de er villige til at investere.

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER