recovery_bulls_udvalgt

Recovery Bulls: En idé, der ændrede mange liv

Recovery Bulls er en alkohol- og stoffri sportsforening, der har socialt udsatte, hjemløse, folk, der kæmper med alkohol- og stofproblemer, tidligere dømte, m.m.,  som målgruppe og blev stiftet af Even Ramsland i 2015. Fra den spæde start, hvor der var kun få, der deltog, har foreningen nu over 750 medlemmer og flere end 8100 fremmødte deltagere i de forskellige arrangementer overalt i Danmark.

I første omgang var det kun fodbold, der var samlingspunktet for Recovery Bulls’ medlemmer, men nu findes der arrangementer som badminton, dart, pool, eSport, fællesspisning, Recovery Bulls Girls, der består af forskellige arrangementer kun for kvinder, Recovery Bulls Nanoq, der er foreningens afdeling for grønlændere, Udsatteligaen—En turnering uden tabere, der er en streetfodboldturnering med deltagere fra hele Danmark og andre foreninger med udsatte som målgruppe, brætspil, floorball, forskellige turneringer og mange flere andre aktiviteter. Recovery Bulls har desuden en sportscafe, som medlemmerne kan besøge alle hverdage, i Esbjerg

Recovery Bulls blev stiftet i Esbjerg. Og det er i den vestjyske by de fleste medlemmer er bor, og dermed også hvor der findes flest muligheder for medlemmerne indtil videre. I de seneste år er der også kommet flere lokale afdelinger i Slagelse, Odense, Vordingborg, København, Aalborg og Kalundborg, der alle startede med at samle medlemmer med fodbold som samlingspunkt. Lige præcis som Even Ramsland gjorde i starten.

(Læs også: Even Ramsland: Med hjertet på rette sted)

Hvad et par medlemmer selv siger om foreningen

Mads Schorlemmer, medlem i Esbjerg

mads_schorlemmer_recovery_bulls
Mads Schorlemmer/Foto: Recovery Bulls

Mads har været medlem i et par år nu. Det blev han efter han flyttede til Esbjerg fra Ballerup.

”Da jeg flyttede til Esbjerg, kendte jeg slet ikke nogen. Jeg havde ingen venner. Men da jeg hørte om Recovery Bulls og begyndte at dukke op til deres arrangementer, begyndte jeg straks at få nye bekendtskaber, hvor nogle er blevet mine meget tætte venner.”

Mads har tidligere kæmpet med alkohol- og stofproblemer levede et ret indelukket liv, men er nået langt nu, og meget af æren tilfalder Recovery Bulls.

”Jeg havde ikke rigtig nogen fremtidsudsigter, før jeg blev medlem hos Recovery Bulls. Men med fællesskabet og alle de nye mennesker, der nu blev en del af mit liv, gav mig kræfter til at få nye drømme og til at realisere disse. Jeg fik lysten til at få et arbejde, som jeg fik, og senere hen førte det også til at jeg startede min egen virksomhed, som jeg nu har drevet i lidt over to år.”

Peter Raagaard, lokalleder i Slagelse

Peter_Raagaard_og_ole_kristiansen_recovery_bulls
Peter Raagaard (Tv.)/Foto: Recovery Bulls

Peter startede sin egen lokalafdeling i Slagelse to år siden, efter mange års kamp mod stoffer og et liv fyldt med kriminalitet.

”Før Recovery Bulls kom ind i mit liv, levede jeg sådan, hvor jeg bare prøvede at holde mig clean og forholde mig clean. Jeg manglede mere end bare at snakke om stoffer og mine følelser. Så kom Even Ramsland og spurgte mig om jeg ville blive en del af Recovery Bulls og starte min egen afdeling i Slagelse.

I starten var jeg lidt skeptisk og vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere det at skulle starte en sådan en. Men jeg tog imod udfordringen alligevel, fordi det gav god mening for mig personligt. Jeg kunne selv bruget et fællesskab som det.”

Et valg, Peter aldrig fortrød

”I starten var vi kun får og allerede efter 2 år, hvor den ene har været præget af corona, er vi allerede over 120 medlemmer. Og jeg har selv de sidste to år kunnet mærke, at det var sådant et sted, hvor idræt og fællesskab var i centrum, jeg manglede. I løbet af den tid oplevede jeg min egen første succesoplevelse i mit liv med et selvværd, der er steget voldsomt, og troen på at ting kan lykkes for mig også er steget enormt.

Det har været et stort gevinst for mig, hvor jeg nu også føler, at jeg er lige så meget hjemme i Esbjerg, hvor jeg også har fået mange bekendtskaber og nære venner, som i Slagelse på grund af vores mange ture derover, . Det er noget, jeg også vil gerne give videre til andre udsatte, for nu tør jeg også at komme ud og fortælle om min egen erfaring.

Siden jeg blev involveret i Recovery Bulls, er jeg vokset helt vildt som menneske. Jeg er nu en far med tre piger, der har bopæl hos mig, og for første gang kan jeg stå på egne ben. Jeg er endda nu del af arbejdsgrupper, der arbejder imod bedre vilkår for socialt udsatte, i kommunerådet. Det havde jeg selv aldrig troet, at det var noget, jeg skulle blive en del af.”

Peter Raagaard fortæller også stolt, at han blev valgt som årets Bull i 2019

Hvad du kan gøre for at støtte Recovery Bulls

recovery_bulls

Foreningen er afhængig af finansiel støtte fra privatpersoner som dig og din virksomhed, men også i den grad af frivillige. Du kan være med til at gøre livet bedre for folk som Mads og Peter.
Her kan du få et lille overblik over, hvad du kan gøre for at støtte Recovery Bulls.

Som privatperson

Først og fremmest kan du blive frivillig i foreningen. Hvis der ikke findes en lokal afdeling i din by, skal du blot kontakte Even Ramsland, hvis du vil stifte byens afdeling. Og hvis der allerede findes en afdeling, kan du kontakte dens leder og spørge, hvordan du kan hjælpe til. Alle frivillige tages imod med kyshånd.

Hvis du ikke har tid til at blive frivillig, kan du som privatperson blive et støttemedlem. Det kan du gøre ved at købe et kontingent som støttemedlem, der koster 200 kr. om året.

Og noget af det bedste, du kan gøre, er at sprede budskabet om Recovery Bulls, så mennesker, der har brug for det, kan begynde at bruge foreningens tilbud.

Som virksomhed

Din virksomhed kan også blive støttemedlem til små 1.000 kr. om året. Derudover kan virksomheder blive sponsorer, hvor man kan blive guld-, sølv- eller bronzesponsor. Det er også muligt at blive sponsor for specifikke arrangementer som Skechers, der er sponsor for foreningens fodboldarrangementer.

Læs mere på recoverybulls.dk.

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER