Iværksætternes online magasin og blog
crowdfunding
Share on facebook
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on twitter
Share on email
Share on print

Sådan fejlede jeg stort med min crowdfunding

Da jeg var godt i gang med at planlægge og forberede opstarten af Startup Magazine, fik jeg den idé at lave et dårligt-halvdårligt crowdfunding projekt og se om det ville give et resultat.

Og så ville jeg derefter skrive om, hvordan jeg gjorde, alt afhængigt af, hvor godt eller skidt det gik. Det her er historien om, hvordan man fejler bedst med sin crowdfunding kampagne, for min kampagne indbragte hele 0,-. Det læste rigtigt: 0 kroner!

(Læs også: Finansiering af ny virksomhed)

Hvordan jeg gjorde

Fra det øjeblik, jeg kom på idéen, gik der højst 2 timer til jeg havde sendt ansøgningen om at få projektet sat i gang af platformens administratorer. Jeg ser mig som handlingens mand og var ret stolt over at det gik så hurtigt.

Valg af platform, mål og tidsramme

Jeg valgte Booomerang som platform, fordi det var den crowdfundingsside, jeg kendte bedst. Nemt valg, ikke? Så besluttede jeg mig for at målet med crowdfundingen skulle være på 30.000 kr. og at nemt kunne nå målet indenfor to uger. 30.000 var et godt nummer, hverken for meget eller for lidt for en startup som Startup Magazine. Og to ugers tidsramme ville give mig god tid til at skrive alle crowdfundernes navne på hjemmesiden og online magasinet.

Gode beslutninger indtil videre.

Valg af platform, mål og tidsramme

Jeg valgte Booomerang som platform, fordi det var den crowdfundingsside, jeg kendte bedst. Nemt valg, ikke?

Så besluttede jeg mig for at målet med crowdfundingen skulle være på 30.000 kr. og at nemt kunne nå målet indenfor to uger. 30.000 var et godt nummer, hverken for meget eller for lidt for en startup som Startup Magazine.

Og to ugers tidsramme ville give mig god tid til at skrive alle crowdfundernes navne på hjemmesiden og online magasinet.

Tilbuddet til crowdfunderne

Booomerang er en rewardbaseret crowdfundingplatform. Det betød, at jeg skulle tilbyde noget til gengæld for at bede om crowdfundernes penge.

Jeg researchede i 1 minut og fandt ud af at andre, der som mig ikke har fysiske produkter at tilbyde, tilbød crowdfunderne at deres navne bliver lagt på deres sider. Og nogle af dem var ret succesfulde med det tilbud. Så det tilbød jeg mine crowdfundere samt at de også ville blive nævnt på denne første udgave af online magasinet. De skulle bare give alt fra 100 kr. og op. Jeg kaldte det for ”Lad os ære dit navn”. 

Så langt så godt.

Så tænkte jeg, at jeg kunne tilbyde dem, at de kunne blive guestbloggere på magasinet og bloggen. Det kunne de få for mindst 1.000 kr. og skrev, at normalprisen var 2.500 kr., hvilket faktisk ikke var rigtig sandt, for jeg havde ikke engang fastsat priserne på det tidspunkt. Men det var alligevel en god rabat, crowdfunderne kunne få, ikke?

Også kunne crowdfunderne også reklamere på Startup Magazine’s nyhedsbrev og bloggens sidebars. Også med gode besparelser til priser, der på ingen måder var fastsat i forvejen.

Så var mine tilbud på plads. Videre til næste skridt.

Billeder

crowdfunding_sidens_billede
Projektsidens billede

Mange bruger én og samme billede til både det, der skal bruges som fremhævet billede, altså det, som crowdfunderne ser, når de gennemgår alle projekter på platformen, og det billeder, der er inde i selve projektets side. Resultatet bliver tit at billederne ser ikke så skarpe ud og værst står det til med det fremhævede billede, der bliver utydelig.

Det ville jeg undgå, så jeg brugte PixelZoomer til at måle lige præcis, hvilke dimensioner hvert billede skulle have, og lavede to slags billeder.

Til det fremhævede billede lavede jeg en mockup, hvor man kunne se en version af Startup Magazine liggende ovenpå og ved siden af andre magasiner. Som sidens billede lavede jeg en anden mockup, som jeg brugte hele 5 minutter på, på canva.com og en gratis mockup generator på nettet. Den viser indersiden af magasinet med sektionen med crowdfundernes navne og teksten, hvor jeg personligt takker dem. 

Billeder er vigtige og jeg var rimelig tilfreds med det hurtige arbejde og resultaterne.

fremhævet_billede_crowdfunding
Det fremhævede billede

Tekst

crowdfunding_tekst
Crowdfunding projektets tekst

Som tekst til projektet skrev jeg to delsektioner.

Den ene forklarerede, hvad Startup Magazine var for noget, både bloggen og magasinet, og hvem der skriver artiklerne. Og at det bliver gratis tilgængeligt for alle, selvfølgelig.

Og den anden havde overskriften, ”Bliv æret for at give”, hvor jeg appellerede til crowdfundernes egoer. Det er jo en stor ære at blive nævnt på en blogside og et magasin som Startup Magazine, ikke? Jeg sluttede af med: ”Glæder mig til at se dit navn på takkesiderne ;)”.

Det burde være information nok. Så var projektet færdig og blev sendt hurtigt videre til godkendelse.

Markedsføring

Jeg nævnte det kort overfor kæresten og fortalte lidt om det til vores børn, en 3-årig knægt og en pige på 2 måneder. Jeg ville også nævne det overfor min mor, men glemte det åbenbart.

Hvad jeg kunne have gjort (meget) bedre

Planlægning

Det er åbenlyst at hele min planlægning har store mangler. At komme på en crowdfundingprojekt og blive færdig med det hele på under 2 timer er et stort tegn på en impulsbeslutning og viser allerede tydeligt der, at projektet ikke er planlagt ordentligt.

Før jeg overhovedet kom i gang med at skrive noget som helst eller lave billeder, skulle jeg have undersøgt disse områder først for at opnå større succes med projektet:

  • Bedste crowdfundingform og -platform for projektet
  • Tidsramme
  • Hvor meget jeg faktisk havde brug for af penge og hvad jeg skulle bruge dem til
  • Hvad crowdfunderne faktisk havde lyst til at købe
  • Valg af billede og evt. video
  • Hvad jeg skulle skrive som projekttekst
  • Markedsføring

Crowdfundingform og – platform

Bare fordi jeg kendte Booomerang bedst, betyder det ikke, at det var det bedste valg for mit projekt. Som tidligere nævnt, er Booomerang et rewardbaseret crowdfundingplatform. De rewardbaserede crowdfundingprojekter, der er mest succesfulde, angår fysiske produkter, der kan købes tidligt af crowdfundere, ofte før produktionen kommer i gang.

Der er andre online magasiner, der er lykkedes på Booomerang, men det var ikke et garanti for, at det ville lykkes for mig. Og valget af crowdfundingform og -platform er selvfølgelig ikke eneste grund til at jeg fejlede, men det kan være en af de store grunde.

Andre muligheder, jeg kunne have kigget på, udover rewardbaseret crowdfunding, er:

  • Donationsbaseret
  • Lånebaseret
  • Aktiebaseret
Donasionsbaseret

Donationsbaseret crowdfunding er stort set ren indsamling af penge uden modydelser. Den kunne jeg også have brugt, men det ville måske have været lige så (u)succesfuld som mit projekt på Booomerang. Og grunden til det er, at den form for crowdfunding passer bedst til privatpersoner, foreninger eller andre godtgørende formål. Virksomheder fejler oftest med rene indsamlinger, fordi folk vil oftest gerne have modydelser fra virksomheder.

Lånebaseret

Lånebaseret crowdfunding er lige præcis som det lyder: Man låner penge fra en masse långivere. Man skal så betale pengene tilbage på en eller anden måde og til en vis forud fastlagt rente. Jeg kunne have været meget mere succesfuld med lånebaseret crowdfunding, hvis jeg kunne overbevise långiverne om at jeg havde et godt forretningsgrundlag med Startup Magazine. Dvs. at jeg kunne overbevise dem om, at jeg kunne tilbagebetale hele beløbet til tide.
En lånebaseret crowdfundingplatform kunne eksempelvis havde været danske Lendino.

Aktiebaseret

Med aktiebaseret crowdfunding sælger man dele af sin virksomhed til gengæld for penge, der skal bruges til ens projekt i virksomheden. Det er ikke en mulighed for Startup Magazine, fordi virksomheden er ikke et aktieselskab. Men hvis det havde været det, så kunne det sagtens have været en god mulighed for at skaffe nødvendig kapital. Man skal ligesom under lånebaseret crowdfunding overbevise crowdfunderne, her aktiekøbere, at virksomheden er værd at satse på, gerne med en forretningsplan.

Mit valg

Jeg tog ikke helt fejl med mit valg af crowdfundingform og -platform, for jeg kunne være lykkedes på Booomerang, hvis jeg bare havde gjort alt andet meget bedre. Men jeg kunne også havet kigget bedre på andre muligheder som Kickstarter eller Indiegogo, og også i den grad skulle jeg have kigget på lånebaseret crowdfunding, der måske var et bedre valg end rewardbaseret crowdfunding i mit tilfælde.

Tidsramme

To uger er bare simpelthen ikke nok til at nå mit mål. Hvis det havde været et mindre beløb, så måske ja, men 30.000 kr. på to uger med et så dårlig udført projekt er simpelthen urealistisk. Jeg kunne have givet det meget mere tid og givet mig selv plads og tid til at løbende forbedre projektet (og markedsført det).

Hvor meget jeg faktisk havde brug for af penge og hvad jeg skulle bruge dem til

Beløbsmålet var opfundet. Det går ikke. Man skal søge om det beløb, man faktisk har brug for. Det koster ikke 30.000 kr. at starte et online magasin, måske hvis man skal lave et trykt magasin med et lille oplag. Men hvis man har en computer og programmer som Word og Publisher eller tilsvarende, så skal der ikke meget til, før man kan starte sit eget online magasin.

Man skal bare sørge for, at man kan hente billeder et eller andet sted og lave lidt grafik. Det kan jeg på Canva.com. Det er et tilvalg at få ens færdige online magasin til at se ud som et rigtigt magasin. Det kan man gøre på Issuu eller Paperturn til et par hundrede kroner. Og ikke mindst skal der en hjemmeside til. Det kan godt koste lidt, hvis man ikke vil lave den selv, men hvis man laver den selv, som jeg har gjort i første omgang, koster det kun et par hundrede kroner.

Jeg kunne have fundet et beløb, der dækkede omkostninger til alle de førnævnte og ikke mindst kunne jeg have valgt at finde en til at lave hjemmesiden for mig, en tekstforfatter til at gøre artiklerne bedre og en multimediegrafiker til at få det hele til at se bedre ud. Så kunne jeg måske have været tæt på de 30.000 kr.

Hvad crowdfunderne faktisk havde lyst til at købe

Det var ikke nok at appellere til crowdfundernes egoer og give dem et tilbud til at de kan få deres navne på et online magasin og blog, som de ikke kender til. Og det var heller ikke nok at tilbyde dem annoncerings- og guestbloggingmuligheder. Man skal kende publikum bedre end det.

De besøgende på Booomerang er nok ikke alle sammen bloggere eller virksomhedsejere eller lignende, der kunne bruge de tilbud, jeg kom med. Sagt på en anden måde: Jeg skulle have fundet på andre bedre tilbud. Eventuelt spørge mulige givere, hvad de vil have til gengæld for deres penge. Jeg kunne med fordel have skrevet opslag på sociale medier og lægge de opslag på forskellige grupper, som iværksættergrupper. Foruden at få svar på mine spørgsmål, kunne jeg have markedsført projektet på den måde.

Det havde måske været meget nemmere, hvis jeg havde et trykt magasin eller et online magasin, der koster penge at få adgang til. Men Startup Magasin er et online magasin, som alle har adgang til gratis. Den er meget svært at sælge noget, der allerede er gratis i forvejen.

Man skal simpelthen kende sin målgruppe og tilbyde dem det, de faktisk har lyst til at købe. Og det var jeg ikke god nok til at gøre.

Valg af billede og evt. video

Det kan være at billederne, jeg lavede, er originale, men de er heller ikke optimale. Det fremhævede billede sætter ikke produktet, i det her tilfælde magasinet, ikke ordentligt i centrum, når den er blandt mange andre magasiner, selvom den ligger øverst. Den er heller ikke så tydelig, som man kunne ønske.

Billedet inde i siden er okay, men for at det skal være optimalt, skulle jeg have lavet en video. Ikke en hvad som helst video, men en, hvor jeg fortæller om Startup Magazine, om mig selv, hvor meget jeg vil have, hvad jeg skal bruge pengene til og hvad de kan få ud af at give mig penge. Allermindst. Jeg kunne også have givet dem et kig på magasinet, hvordan det kommer til at se ud og eksempler af, hvad indholdet kommer til at være. Og ikke mindst en call-to-action til allersidst.

En video er meget mere optimal, end et billede, for det giver én mange flere muligheder, og det er mere spændende, underholdende og meget mere håndgribeligt for dem, der ser den.

Hvad jeg skulle skrive som projekttekst

Teksten, jeg har skrevet, er meget mangelfuld. Først og fremmest vil crowdfundere gerne vide, hvem de giver penge til. Det er helt skjult, hvem jeg er, udover det navn, man kan se på siden. Og sammen med det kunne jeg have fortalt min historie og hvorfor jeg starter magasinet. Ved at få dem til at lære mig lidt at kende, kunne jeg været nået langt med det.

Derudover kunne jeg have skrevet meget mere om de andre tilbud og ikke kun at jeg ville ære deres navn. Jeg gav ikke læserne mulighed for at forestille sig ordentligt, hvad de får ud af at købe annoncer eller blive guestbloggere. Tal over, hvor mange jeg forventede ville læse online magasinet og besøge bloggen, kunne have hjulpet virkelig meget.

Og ikke mindst kunne jeg have skrevet, hvorfor jeg søger om så mange penge og hvorfor det overhovedet var nødvendigt med så mange penge. Jeg havde ikke brug for 30.000 kr. i deres øjne, fordi jeg ikke fortalte, hvad de penge skulle bruges til. Det kunne nemt se ud som om at jeg ville bruge pengene privat, at det var en skjult indsamling til mig selv. Og det ville det næste havde været, hvis det var lykkedes mig at nå målet.

Så bedre indhold i teksten og gennemsigtighed havde været meget bedre, end det, jeg skrev.

Markedsføring


En undersøgelse lavet af Envestors i Storbritannien, hvor undersøgelsesdeltagerne var delt lige op i dem, der havde succesfulde crowdfundingkampagner, og dem, der ikke var lykkes, viste, at op mod 69% af de penge, der bliver givet til deres projekter, kom fra folk i deres eget netværk.

Jeg fortalte min kæreste og  børn. Mine børn ved ikke, hvordan de skulle give penge til projektet. De forstod nok heller ikke, hvad jeg sagde til dem. Og hvis de gjorde, ville pengene komme fra min egen pung. Jeg kunne ikke engang overbevise min kæreste om at give penge til projektet.

Og ikke mindst, er det ingen nævneværdig markedsføringsindsats.

Som skrevet, så kommer tit de fleste penge af ens eget netværk. Det kunne jeg have udnyttet. Jeg kunne have brugt sociale medier til at appellere til mig eget netværk. Jeg kunne have fortalt min familie og mine venner om det. Jeg kunne have snakket med folk, jeg kender, om mit projekt. Folk er meget mere tilbøjelige til at give, hvis man snakker med dem og spørger dem direkte. Og jeg kunne have brugt mit professionelle netværk og appelleret til dem, selv lavet opslag på diverse iværksættergrupper, hvor jeg end kunne få lov til det. Det kunne også have markedsført selve magasinet i god tid, før det blev lanceret.

Markedsføring er meget vigtigt i crowdfunding. Mit netværk kunne have hjulpet mig i gang, og hvis andre folk, der ikke kender mig, havde kunnet se, at mit projekt var godt i gang med at få støtte, så var de også blevet mere interesserede i projektet. Ingen gider at støtte et projekt, der får ingen støtte i forvejen af andre. Så for at nå ud til folk, der ikke kender mig, burde jeg have fået folk, jeg kender, til at give bidrag først.

Alt i alt

Crowdfunding er meget lig at lancere ens eget produkt, når man er en virksomhed. Man sælger noget. Man kan ikke bare forvente at alle pludselig giver én penge, hvis man ikke har et super unikt og fantastisk produkt, som kunderne vil betale for, før de overhovedet kan få det.

Så det er selvfølgelig ikke nok, at jeg skriver lidt om mit projekt, finder på et beløb, laver okay billeder, lægger det ud og fortæller kæresten og intetanende børn om det.

Det kræver meget, meget mere end det. Planlæg ordentligt, før du selv søger finansiering igennem crowdfunding, og udfør planen optimalt.

crowdfunding_indsamlet
Crowdfundingens resultat
Facebook kommentarer

Flere artikler

Startup Magazine