apple_produktflops

8 Apple produktflops

Apple er en af de mest profitable og mest værdifulde virksomheder i hele verden. Selskabet har opnået det med produkter som iPhone, iPad og iMac, der alle er utroligt populære her i Danmark som i resten af verden.

Apple synes som et selskab, der aldrig fejler for tiden, men det har ikke altid været sådan, siden selskabet lancerede dens første produkt, Apple I, 1. april 1976.

Som så mange andre selskaber har Apple lanceret produkter, som den nok helst gerne så bliver slettet fra historien.

Læs listen over 8 af Apple produktflops her.

(Læs også: 15 tilfældige fakta fra forretningsverdenen [Del 1])

Lanceret: Marts 1997
Ophørt: Marts 1998
Solgte enheder: 11.601

TAM står for Twentieth Anniversary Macintosh. Den stationære computer blev nemlig skabt af Steve Jobs og Steve Wozniak, grundlæggerne af Apple, for at markere 20-års jubilæet for den første Apple-computer, Apple I.

Nok den største grund til dens flop var prisen. Den kostede $7.400 ved lanceringen. Noget, der ville svare til ca. 77.000 kr. i dagens kurs. Det ville 90’ernes rigmænd ikke give. Allerede året efter blev prisen sat ned til $1.995 i et forsøg på at sælge de resterende tusindvis computere, hvilket også næsten lykkedes. Apple producerede 12.000 eksemplarer. De resterende 399 beholdt selskabet selv som reservedele, som klart viser at Apple indså at selskabet havde lavet et af deres store produktflops.

Macintosh_Portable-IMG_7541

Lanceret: September 1989
Ophørt: Oktober 1991
Solgte enheder: Ca. 25.000

MAC Portable var Apple første forsøg på en bærbar computer. En af problemerne med MAC Portable var, at den faktisk ikke var så bærbar alligevel med en vægt på mere end 7 kg. Men prisen skræmte også mange købere væk. Ved lanceringen kostede den hele $7.300 eller hvad der ville svare til næsten 100.000 danske kroner i dag. Apple ville ikke ud med, hvor mange enheder de havde solgt, men en ekstern undersøgelse viste, at de gennemsnitligt solgte kun 1.000 om måneden. Men selvom den var en flop, lærte Apple meget af det. En erfaring som selskabet brugte til at lave dens senere og meget mere populære bærbare computere.

apple_lisa_macintosh-580x371

Lanceret: Januar 1983
Ophørt: August 1986
Solgte enheder: Ca. 10.000

Apple var godt i gang med udviklingen af den senere så succesfulde Macintosh, da Steve Jobs insisterede på at udvikle en anden computer, som blev kaldt Apple Lisa efter Jobs’ egen datter. Udviklingen af Apple Lisa tog mange år (startede i 1978) og kostede derfor også mange penge. Den skulle blive efterfølgeren af den dengang meget populære Apple II, der blev solgt i mere end 5 mio. eksemplarer. Udviklingen var ikke uden problemer og drama, da Steve Jobs blev sparket ud af sit eget projekt i 1982, året før lanceringen af computeren.
En af de store grunde til at Apple Lisa blev et flot, var Steve Jobs ham selv, der ikke tillod andre softwareudviklere at lave programmer til Lisa. Men prisen var også et problem. Ved lanceringen kostede Lisa $9.995 (165.000 kr. i nutidens værdi), hvilket gjorde det meget svært for almindelige mennesker at købe computeren. I 1984 lancerede selskabet Lisa 2, der var en del billigere end originalen, men Lisa lige lidt hjalp det på salget.

apple_newton

Lanceret: August 1993
Ophørt: Februar 1998
Solgte enheder: Mellem 150.000 og 300.000

Apple Newton var Apple’s første forsøg på en tablet, længe før den første iPad, og blev dengang kategoriseret som en PDA (Personal Digital Assistant). Newton var et projekt af John Scully, der dengang var direktør i selskabet og havde i midten af 80’erne tvunget Steve Jobs ud af selskabet sammen med bestyrelsen. Men Newton var et stort flop. Først og fremmest lovede Apple med en stor reklamekampagne, at Newton havde en banebrydende håndskriftsgenkendelsesprogram, der kunne omdanne håndskrift på skærmen til digital skrift. Apple holdt ikke ord, for det kunne Newton ikke ordentligt. 

apple_pippin

Lanceret: Marts 1996
Ophørt: 1997
Solgte enheder: 42.000

Apple Pippin var Apple’s forsøg på at komme ind på det lukrative TV-spilmarked, der dengang var domineret af to store udbydere, Nintendo med Nintendo 64 og Sony med dens første PlayStation. Pippin kunne dog overhovedet ikke konkurrere mod de dominerende udbydere, blandt andet fordi der ikke blev lavet så mange spil til konsollen og  havde dårlig grafikkvalitet, men også i den grad fordi konsollen kostede $599 (ca. 6.000 kr. i nutidens værdi) ved lanceringen. Den var dobbelt så dyr som PlayStation, der kostede $299 og tredobbelt så dyr som Nintendo 64, der kun kostede $199.
Apple Pippin var ellers et innovativt konsol på mange måder. Den havde ingen operativ system, det kom med CD’erne, der havde indbyggede operative systemer. Dens CD’er havde ingen regionskoder, hvilket var uhørt dengang, så man kunne spille de samme spil i USA som i Danmark. Den havde også en indbygget hukommelse, mens både Nintendo 64 og PlayStation skulle bruge eksterne hukommelseskort.
Men det var altså ikke nok for Apple Pippin. 

quicktake

Lanceret: 1994
Ophørt: 1997
Solgte enheder: Ikke oplyst

Den første Apple QuickTake, QuickTake 100, var faktisk ikke et design af Apple selv, men trods det blev det selskabets første og eneste forsøg på at komme ind på digital kamera-markedet. Men kameraet var slet ikke god nok på mange måder. Den tog virkelig dårlige billeder, kunne kun lagre 8 billeder med farve på og kunne kun kobles til en Apple-computer. Apple satsede ellers med QuickTake 150 og senere QuickTake 200, men det fik ikke kunderne til at købe det. Da Steve Jobs vendte tilbage som direktør for Apple i 1997, droppede han det hurtigt, som han gjorde med mange andre Apple produktflops.

Macintosh_TV

Lanceret: Oktober 1993
Ophørt: Februar 1994
Solgte enheder: 10.000

Macintosh TV var en kombination af en stationær computer og et fjernsyn. Idéen var dermed god nok, men udførslen fejlede stort, hvilket resulterede at Apple kun solgte 10.000 stk. og slukkede for salget under 4 måneder efter den blev lanceret.
Apple var måske alt for tidlig i sin introduktion af Macintosh TV, fordi hardwaren og softwaren i computer-fjernsynet havde svært ved at levere.

Man kunne kun enten se fjernsyn eller bruge computeren, ikke begge på samme tid, mens grafikken også haltede meget bagefter med dårlige TV-billeder. Introduktionsprisen på $2.094 (ca. 24.000 kr. i nutidens værdi) var også et problem for køberne, der ikke så det som en god investering. Endnu en af Apple’s store produktflops.

800px-Apple_III

Lanceret: November 1980
Ophørt: April 1984
Solgte enheder: 65.000
Før Apple Lisa nåede at blive lanceret, blev Apple III i stedet efterfølgeren af ekstremt populære Apple II. Men mens Apple II blev solgt i mere end 5 mio. eksemplarer, nåede Apple III kun at blive solgt i 65.000 eksemplarer i løbet af knap tre et halvt år. Dermed blev Apple III selskabets allerførste produktflop. 
Den største grund til floppet var problemer med selve computeren. Den var meget kendt for både software– og hardwarefejl, for eksempel uret, der altid tog viste ukorrekt tid, chips, der røg af, hukommelsesfejl og smeltende chips og floppy disks. Disse fejl resulterede i mange tilbagekaldelser, der kostede Apple mange penge. Apple nåede aldrig at få de $60 mio. (over 1 mia. kr. i nutidens værdi), den havde brugt på projektet, tilbage. Det gør Apple III til en af Apple’s største produktflops.

Andre Apple produktflops

  • iPod Hi-Fi
  • Apple Mac G4 Cube
  • Apple USB (hockey puck) mus
  • Apple Ping
  • Apple AirPower
  • Macintosh Performa x200 series
  • PowerBook 5300
  • Apple HomePod
  • Apple Maps
  • Apple eMate
  • U2 iPod
  • Apple TV (første generation)
  • Buttonless iPod
  • Final Cut Pro X

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER