Steve Jobs var en visionær mand, der revolutionerede techindustrien ad flere omgange. Størst gennem Apple, som han var med til at stifte sammen med Steve Wozniak.
Med sin vision om PC’er til overkommelige priser lancerede han en af de største industrier i de sidste årtier, mens han stadig var i begyndelsen af 20’erne.
Han er fortsat en af de mest opfindsomme og energiske hjerner inden for amerikansk teknologi, selv efter hans død i 2011. Og selv efter hans død, er folk fascineret af manden, der revolutionerede PC’er, mobiltelefoner og iPads.
Læs mere om Steve Jobs og hans historie her.
Relateret: Verdens rigeste mand: Bernard Arnault
Også relateret: De 10 rigeste personer i verden i 2023
Steve Jobs: Manden, der revolutionerede techindustrien
- Navn: Steve Jobs (Fulde navn: (Steve Paul Jobs)
- Fødselsdato: 24. februar 1955
- Død: 5. oktober 2011 (56 år)
- Fødeby: San Francisco, California, USA
- Virksomheder: Apple (medstifter og direktør), Pixar (medstifter), NeXT (stifter og direktør) og Disney (en del af bestyrelsen efter Disney’s opkøb af Pixar)
- Formue ved dødstidpunkt: $10,5 mia. (ca. 95 mia. kr i 2023-værdi)
- Ægtestabsstatus: Gift med Laurene Powell (1991-2011)
- Børn: Lisa Brennan-Jobs, Reed Paul, Eve Jobs og Erin Sienna.
- Forældre: John Abdulfattah Jandali og Joanne Schieble (Biologiske forældre) – Paul og Clara Jobs (adoptivforældre)
Tidlige liv
Steve Jobs boede med sin adoptivfamilie i Mountain View, Californien, i det område, der senere skulle blive kendt som Silicon Valley.
Som dreng arbejdede Jobs og hans far med elektronik i familiens garage ofte. Paul viste sin søn, hvordan man adskiller og rekonstruerer elektronik, en hobby, der indgydte selvtillid, vedholdenhed og mekanisk dygtighed hos unge Steve Jobs.
Mens Jobs altid var en intelligent og innovativ tænker, var hans ungdom fyldt med frustrationer over den formelle skolegang, han gik igennem. Steve Jobs var en spøgefugl i folkeskolen på grund af kedsomhed og hans lærer i fjerde klasse var nødt til at bestikke ham for at studere. Jobs havde dog så gode karakterer, at administratorerne ønskede at springe ham videre til gymnasiet – et forslag som hans forældre afviste.
Efter gymnasiet skrev Jobs sig ind på Reed College i Portland, Oregon. Men med anglende retning droppede han ud af college efter seks måneder og brugte de næste atten måneder på at snige sig ind på kreative klasser på skolen. Jobs fortalte på et senere tidspunkt, hvordan et kursus i kalligrafi udviklede hans kærlighed til typografi.
I 1974 tog Jobs en stilling som videospildesigner hos Atari. Flere måneder senere forlod han virksomheden for at finde åndelig oplysning i Indien, rejste videre og eksperimenterede med psykedeliske stoffer.
Steve Jobs og Steve Wozniack
Da Jobs gik på Homestead High School, blev han introduceret for sin fremtidige partner og medstifter af Apple Computer, Steve Wozniak, som gik på University of California, Berkeley på daværende tidspunkt.
I et interview med PC World fra 2007 fortalte Wozniak om, hvorfor han og Jobs klikkede så godt: “Vi elskede begge elektronik og den måde, vi plejede at tilslutte digitale chips,” sagde Wozniak. “Meget få mennesker, især dengang, havde nogen idé om, hvad chips var, hvordan de fungerede og hvad de kunne gøre. Jeg havde designet mange computere, så jeg var langt foran ham inden for elektronik og computerdesign, men vi havde stadig fælles interesser. Vi havde begge nogenlunde en slags selvstændig holdning til tingene i verden.”
Stiftelse af Apple Computer og Jobs' exit
I 1976, da Jobs kun var 21, startede han og Wozniak Apple Computer i Jobs’ familiegarage. De finansierede deres iværksætterprojekt ved at Jobs solgte sin Volkswagen-minibus og Wozniak solgte sin elskede videnskabelige lommeregner.
Jobs og Wozniak er krediteret for at have revolutioneret computerindustrien med Apple ved at demokratisere teknologien og gøre maskiner mindre, billigere, intuitive og tilgængelige for almindelige forbrugere.
Wozniak udtænkte en række brugervenlige PC’er, og med Jobs ansvarlig for markedsføringen markedsførte Apple i første omgang computerne for $666,66 hver enhed.
Apple I tjente virksomheden omkring $774.000. Tre år efter udgivelsen af Apples anden model, Apple II, steg virksomhedens salg til $139 mio.
I 1980 blev Apple Computer et børsnoteret selskab med en markedsværdi på $1,2 mia. Jobs fik marketingekspert John Sculley fra Pepsi-Cola til at overtage rollen som administrerende direktør for Apple.
De næste flere produkter fra Apple led betydelige designfejl, hvilket resulterede i tilbagekaldelser og skuffelse hos forbrugerne. IBM overgik pludselig Apple i salg og Apple måtte konkurrere med en IBM-domineret PC-forretningsverden.
I 1984 annoncerede Apple Macintosh, der blev markedsført som en del af en modkulturlivsstil: romantisk, ungdommelig og kreativ. Men på trods af positivt salg og ydeevne, der er bedre end IBM’s PC’er, var Macintosh’en ikke værdig som IBM’s konkurrent.
Sculley mente, at Jobs sårede Apple og virksomhedens ledere begyndte at udfase ham. Uden faktisk at have haft en officiel titel i det selskab, som han var med til at stifte, blev Jobs skubbet ud i en mere marginaliseret position og forlod Apple i 1985.
Pixar
I 1986 købte Jobs et animationsfirma fra George Lucas. Firmaet blev til Pixar Animation Studios.
Jobs troede og stolede på Pixars potentiale og investerede oprindeligt $50 mio. af sine egne penge i virksomheden.
Studiet producerede vildt populære film som Toy Story, Finding Nemo og The Incredibles. Pixars film har samlet indbragt over $5 mia. siden stiftelsen.
Selskabet fusionerede med Walt Disney i 2006. Det gjorde Jobs til Disneys største aktionær, hvor han ejede 7% af selskabet.
NeXT: Jobs' næste projekt
Efter at have forladt Apple i 1985, startede Jobs en ny hardware- og softwarevirksomhed kaldet NeXT, Inc.
Selskabet kæmpede i sine forsøg på at sælge sit specialiserede operativsystem til mainstreamforbrugerne. Apple købte til sidst virksomheden i 1996 for $429 mio.
Tilbage til Apple
Det gik slet ikke godt hos Apple. I 1990’erne havde computerproducenten malket alle de penge, den kunne, fra Macintosh’en og dens efterfølgere og surfede på bølgen af desktop publishing-revolutionen, som Mac’en og laserprinteren havde muliggjort.
Men i 1995, efter at Microsoft havde udgivet Windows 95, som var en lettere, men fungerende kopi af Mac OS GUI, begyndte salget af Macintosh-computere at falde drastisk.
En ny administrerende direktør, Gil Amelio, ankom i begyndelsen af 1996 for at redde virksomheden. Han reducerede omkostningerne, kom af med en tredjedel af arbejdsstyrken og besluttede, i stedet for at skrive et nyt, moderne styresystem fra bunden til at konkurrere med Windows, at det var det bedre for Apple at anskaffe sig et.
Til sidst valgte Amelio at købe NeXTSTEP, NeXTs styresystem. Aftalen blev indgået i december 1996.
Steve Jobs var tilbage i det firma, han grundlagde sammen med Wozniak.
Amelio og Jobs samarbejde varede dog ikke længe. Apple tabte $700 mio i første kvartal af 1997 og bestyrelsen besluttede at skille sig af med Amelio.
Jobs organiserede og udført et bestyrelseskup med sin milliardærven Larry Ellison og efter en embedsperiode, der varede præcis 500 dage, var Amelio væk.
I august 1997 indtog Jobs scenen i Macworld Boston for at forklare sin plan for Apple. Han var sluppet af med den gamle bestyrelse helt og lavede en aftale med Microsoft om at komme af med patenttvister og modtog $150 mio fra Microsoft som investering i Apple.
En måned senere, den 16. september 1997, accepterede Jobs at blive Apples midlertidige administrerende direktør.
Relateret: Bill Gates: En kort biografi om manden bag Microsoft
Apple tilbage til toppen med Jobs som lederen
Næsten et år efter, at Microsoft-pengene kom ind udgav Apple iMac’en, en alt-i-en, højtydende computer designet af Jobs og det nye talent hos Apple Jonathan Ive. iMac’en blev et kæmpehit og solgte 800.000 enheder indenfor de første fem måneder.
iMac’en var det produkt, der kickstartede Apple’s produktkendetegn “i”.
Apple’s næste store træk kom i 2001 i form af Mac OS X, der erstattede Mac OS 9, som ikke var det store succes. Mac OS X var en drastisk redesign og kæmpe forbedring i Apple’s operativsystem. Herfra gik det hurtigt for Apple, der i samme år åbnede de første butikker.
Samme år i oktobermåned, lancerede Apple og Jobs iPod’en, der ikke var en hurtig succes, da den var meget dyr og kun virkede med Mac-computere i første omgang.
I 2003 kom iTunes Music Store, der hurtigt blev tilgængeligt for Windows-systemer, hvis brugere straks kunne begynde at bruge Apple’s iPods.
I 2006 besluttede Jobs sig for at begynde at bruge Intel som leverandør af komponenter til MacBook-computeren. Det gjorde computeren meget billigere for forbrugerne. Indtil da var computersalget hos Apple faldet langsomt på grund af priserne. Ændringen gjorde det også muligt for at installere Windows på MacBook-computere.
Succesen med MacBook-computerne gjorde det muligt for Steve Jobs at udvikle andre produkter. I dette tilfælde en revolutionerende smartphone.
iPhone introduceres og gjorde Apple til en kæmpe spiller på markedet
Efter mange års spekulationer afslørede Jobs officielt iPhonen på Macworld Expo i januar 2007. Den kombinerede musikfunktionerne på iPod’en med en smart, responsiv berøringsskærm, der ikke behøvede en en lille tastatur, i modsætning til de fleste mobiltelefoner på det tidspunkt.
Og iPhones Safari var den første fuld-funktionelle webbrowser på en mobiltelefon. Smartphonen kom til live.
iPhonen var et kæmpe hit. Den blev tilgængelig for forbrugerne i august 2007 og allerede efter 74 var der solgt 1 mio. enheder. Den første iPhone-model nåede at blive købt i over 6 mio. eksemplarer, inden næste model kom til.
I 2008 kom iPhonen i 3GS-udgaven, der samtidigt banede vejen for App Store, der dengang kom med 500 forskellige apps. App-tiden kom til verden og Apple’s vækst fortsatte i høj fart.
Den næste store ting: iPad
Endelig i 2010 blev iPad’en lanceret.
Mange producenter, inklusivt Apple, havde siden 1990’erne forsøgt sig med tablet-computere. Uden nogen som helst form for succes. Selv Steve Jobs havde drømt om en tablet i mange år. Og det kom endelig i 2010 i form af iPad’en og endelig havde forbrugerne mulighed for at købe en tablet-computer, som de kunne bruge til noget.
Tablet-æraen begyndte. Og inden året var gået, var der blevet solgt næsten 7,5 mio. iPads i hele verden. Siden da er over 400 iPads i alle slags modeller blevet solgt globalt.
I sine allersidste produktpræsentation, annoncerede Steve Jobs iPad 2 samt den dengang helt nye iCloud i januar 2011. Inden da havde han allerede overdraget ledelsen af Apple til Tim Cook, der officielt overtog stillingen som administrerende direktør i august 2011. Kort før Steve Jobs’ død.
Steve Jobs' sygdomsperiode
I 2003 opdagede Jobs, at han havde en sjælden, men operabel form for bugspytkirtelkræft. I stedet for straks at blive opereret, valgte Jobs at ændre sin egetariske kost, mens han prøvede østlige behandlingsmetoder.
I ni måneder udsatte Jobs operationen. Lederne hos Apple frygtede, at aktionærerne ville sælge deres aktier, hvis der kom besked om, at deres administrerende direktør var syg.
I 2004 fik Jobs en vellykket operation, der fjernede svulsten. Jobs afslørede i de efterfølgende år meget lidt om sine helbredsproblemer.
Tidligt i 2009 cirkulerede der rapporter om Jobs’ vægttab, nogle forudsagde, at hans helbredsproblemer var vendt tilbage, hvilket omfattede en levertransplantation. Jobs reagerede på disse spekulationer ved at sige, at han døjede med hormonubalance. Dage senere gik han på seks måneders orlov.
I en e-mail til medarbejderne sagde Jobs, at hans “sundhedsrelaterede problemer er mere komplekse, end han troede”, og derefter udnævnte han Tim Cook, Apples driftschef, som “ansvarlig for Apples daglige drift.”
Efter næsten et år ude af rampelyset holdt Steve Jobs en hovedtale ved en Apple-begivenhed kun for inviterede den 9. september 2009. Han fortsatte med at fungere som præsentator.
I januar 2011 meddelte Jobs, at han skulle på endnu en sygeorlov. I august trådte han tilbage som administrerende direktør for Apple og overlod tøjlerne til Tim Cook.
Steve Jobs' død
Steve Jobs døde i Palo Alto den 5. oktober 2011 efter at have kæmpet mod bugspytkirtelkræft i næsten et årti. Han var 56 år gammel.
I en hyldest til Jobs skrev hans søster Mona Simpson i et mindeord, at lige før han døde, kiggede Jobs længe på sin søster, Patty, derefter hans kone og børn, og kiggede forbi dem og sagde sine sidste ord: “OH WOW. OH WOW. OH WOW.”
