Hvad er egne events?
Egne events er arrangementer og begivenheder, som du selv arrangerer med din virksomhed. Du kan holde de begivenheder for dine ansatte, dine leverandører, sine samarbejdspartnere, dine kunde, journalister og alle andre, der kan have interesse i din virksomhed og dens produkter.
Eksempler på egne events:
- Sportsdage
- Kundedage
- Medarbejderdage
- Åbningsceremonier
- Åbningsarrangementer
- Receptioner
- Konferencer
- Produktlanceringer
- Teambuilding for ansatte
- Selskaber for medarbejdere eller andre (som julefrokost)
Listen er blot eksempler og der kan være mange forskellige events, som du kan arrangere med din virksomhed. Det, der er mest interessant for dig her og nu, er arrangementer i relation til din virksomheds åbning. Hvad der end kan være med til at skabe kendskab til din virksomhed og produkt er brugbart for dig.
Hvis du skal åbne en butik, kan du overveje at lave en åbningsceremoni med gode tilbud, invitere den lokale presse og andet, der kan lokke kunder den dag, du åbner butikken.
Hvis du har en restaurant, kan det være en god idé at lave en før-åbningsceremoni for udvalgte, helst madanmeldere, i god tid før åbningen, så din restaurant kan nå at være med i den lokale avis eller andet inden åbningen. Hvad der end skaber opmærksomhed omkring din virksomhed og dit produkt før du åbner.
Relateret: Offline marketing
Fordele og ulemper ved egne events

Fordele
Egne arrangementer og begivenheder er gode til at skabe opmærksomhed og eksponering for ens virksomhed. Om man så kun holder et arrangement for ens ansatte, så spreder det sig selvfølgelig også ud til deres netværk. Hav det i tankerne til din virksomheds åbning og hav det som en rigtig god mulighed. Find på noget, som kan skabe opmærksomhed omkring din virksomhed selv før du starter den.
Folk elsker arrangementer, fordi de selv kan blive involveret i det og deltage i den. Det er også en god mulighed for dem at udvide deres netværk, alt afhængigt af hvad for et arrangement det er.
Folk kan snakke om arrangementer, selv længe efter det er foregået. Derfor kan effekten af et event være langvarig. Jo mere storslået, eller endda bare særpræget, desto længere bliver det husket. Og jo længere tid folk snakker om det, desto større effekt har den for dig og din virksomhed.
Ulemper
På den anden side kan det være en dyr fornøjelse at lave et arrangement. Mindre kan også gøre det, men hvis du vil have et større effekt, skal du investere et større beløb til arrangementet.
Men jo større du gør arrangementer, desto mere indirekte bliver det også for dig. Ved mindre arrangementer kan du interagere mere direkte med de individuelle deltagere, og det er noget, mange foretrækker. Så det kan handle meget om at finde den rette balance mellem størrelsen og graden af hvor meget direkte kontakt du (eller dine ansatte) kan have med deltagerne.
Arrangementer kan have det med at køre deres eget løb. Det er enten deltagerne, der begynder at bestemme over dagsordenen eller så kan dine leverandører, hvis du har ansat eksterne virksomheder til at styre det hele, opleve besværligheder, så det ikke kører, som du vil have det.
Relateret: De bedste danske restauranter