drukne_i_succes_skalerbarhed

Man kan også drukne i succes!

…hvad gør du hvis din virksomhed pludselig bliver for sexet?

Når man starter en virksomhed, så bekymrer man sig oftest om man nu også er i stand til at skabe en fornuftig omsætning … og det er selvfølgelig også rigtig vigtig! Men har du nogensinde tænkt over, at du faktisk også kan drukne i succes og at det kan være lidt af en katastrofe, hvis du ikke har en plan for, hvordan du vil håndtere det?
Prøv lige at tænke med ud af denne sti her ….Det går helt fantastisk, dine kunder elsker dit produkt og du bliver taget med på en bølge på de sociale medier der skaber en steppebrand af efterspørgsel! Fra jubelstorm til panik, for lige pludselig kan du ikke følge med efterspørgslen!

Du mangler varer, du har ikke tid til at tage telefonen, I kan ikke nå at svare kunderne på jeres sociale medier, produktionen kan ikke følge med, du kan ikke nå at betale regningerne, du har ikke tid til at finde ud af hvor du kan finde flere leverandører, du er løbet tør for råvarer ….ja fortsæt selv tankerækken! Det er alt sammen parametre som kan sikre dig dårligt ry, shitstorms, sure kunder osv. – og så er du pludselig kendt for dårlig service, utroværdig markedsføring osv.
Sådant et scenarie er en af grundene til, at du bør tænke skalérbarhed med ind i din forretningsmodel. Du skal fremtidssikre din forretningsmodel ikke kun tænke i “worst case scenarios” men også i “best case” og tage højde for at du kan få stor succes. Her kan du bruge en såkaldt skalérbar plan, dvs. en plan for hvordan man håndterer virksomhedens vækst indenfor de fire parametre.

Skalerbarhedens fire parametre

Kapaciteten – fx flere ansatte, mere lagerplads, flere råvarer, flere leverandører, partnerskaber

Produktionen – fx flere maskiner, flere udviklere, større lokaler, smartere tidsbesparende løsninger som digitalisering, optimering af processer osv.

Distributionen – fx nye distributionskanaler, nye geografiske markeder, digitalisering osv.

Afsætningen – fx nye forhandlere, nye salgskanaler, nye marketing-tiltag osv.

En god skalérbar løsning er i stand til at løfte omsætningen uden at omkostningerne vokser proportionelt, ellers vil der ingen forretning være i at lade virksomheden blive større.

Dette kan fx gøres ved at optimere produktionen, outsource til andre, springe fordyrende mellemled i distributionen over, sælge over Internettet, partnerskaber med større spillere på markedet osv. Et kritisk punkt for skalérbarhed er at finde løsninger, der hvor man selv bliver flaskehals og ens tid bliver den mest knappe ressource. Mange IT produkter sælges fx igennem partnere, som servicerer kunderne. Franchise løsninger som fx 7- eleven, McDonalds eller Matas kan også være en måde at gøre sin forretningsmodel skalérbar på. Eller du kan vælge den sociale model med at stifte et Kooperativ med flere ligeværdige medejere efterhånden som virksomheden udvikler sig.

Den lille virksomhed har også brug for en “too sexy” strategi!

Selvom du er en lille lokalt orienteret livsstilsvirksomhed, som egentlig ikke drømmer om at blive større, så er det stadig vigtigt at have en plan for hvordan man håndterer, hvis man pludselig bliver for sexet! For det kan også være en strategi, at kunne kommunikere en fin fortælling om at du har taget valg om kun at bruge den økologiske råvare når den er i sæson eller kun vil bruge håndplukkede særlige producenter, at du vil have tid til dine kernekunder osv. På den måde kan du signalere du eksklusivitet, aktivt valg og omtanke i stedet for at ende i en shitstorm af sure kunder som beskylder dig for dårlig service.

Tænk over følgende spørgsmål:

  • Hvor kunne din vækst og omsætning komme fra?

  • Kan dit produkt sælges uden konsulentydelser og andre tidskrævende aktiviteter, eller kan det sælges gennem andre der kan levere dette?

  • Hvordan vil du producere og distribuere til et større eller globalt marked?

  • Hvordan kan du gøre dette uden at omkostningerne vokser proportionalt?

  • Hvordan kan din succesfortælling lyde, hvis du pludselig får mere vind i sejlene end planlagt?

Udvalgte artikler

Mest læste

Indlæg skrevet af:

Picture of Marina Mana Petersen

Marina Mana Petersen

Jeg er iværksættercoach, forretningsudvikler, forfatter, kunstner og underviser. Jeg hjælper iværksættere godt fra start med bøger, kurser, 1-1 coaching og netværk. Du er tryg i mine hænder, jeg trækker på min erfaring gennem mere end 20 års fra egne virksomheder og fra jobs som iværksætterrådgiver, vækstkonsulent, forretningsudvikler og udviklingskonsulent med flere end 600 1-1 rådgivninger og som facilitator for adskillige erhvervsnetværk. www.drømmevirksomhed.dk

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER