forretningsidé

Fået en forretningsidé? Her er dine næste træk

En forretningsidé kan komme ud af ingenting. Det kan ske mens du er i gang med noget andet, som ikke har nogen relation til din forretningsidé. Det kan komme, mens du er på arbejde, mens du træner eller snakke idéer med en anden. Eller du kan have haft forretningsidéen i mange år uden at realisere den. Mange hører til sidstnævnte, fordi de aldrig har fundet ud af, hvad de skal gøre som det næste. Du får her nogle tips til, hvad dine næste træk er for at nå videre fra din forretningsidé. 

Snak med nogen om din idé

snak-med-nogenDin idé vil ikke føles virkelig, hvis du ikke snakker om det med noget. Om det er din kæreste, mand eller kone, mor, bedste ven, kollega eller hvem du helst vil snakke med om det, bare få din idé ud og se, hvordan det føles. 

Det giver dig også mulighed for at sparre med en, du stoler på, så idéen bliver bedre, selvom du nok sværger på at din idé er allerede perfekt. 

Apropos din mand/kone eller kæreste, hvis du altså har en, er det en rigtig god idé at snakke med ham/hende, inden du springer ud i det hele, især hvis I bor sammen og endnu vigtigere, hvis I har barn/børn sammen. Kommunikation i et forhold er meget vigtigt, og din bedre halvdel vil være glad for at vide, hvad han eller hun kan forvente i fremtiden. 

Research, research og atter research

researchTit den mest trælse at gøre som iværksætter, men altså meget nødvendigt også. Tag din computer og lav desk research af den branche, du vil starte virksomheden på.

Hold øje med følgende punkter: 

  • Hvem er min målgruppe? Noget af det vigtigste at finde ud af, inden man starter en virksomhed
  • Hvem har lavet noget, der ligner min idé? Der er ingen produkter, der er fuldstændig unikke
  • Hvad kan jeg tilbyde, der er anderledes end mine konkurrenter? Hvis din produkt er præcis eller i det mindste ligner andres meget, skal du kigge på dine konkurrenter og finde ud af, hvad de ikke tilbyder deres kunder, som du selv kan tilbyde og finde din differentiering
  • Er markedet klar til min idé? Hvis din idé f.eks. er meget teknisk innovativ, er det ikke sikkert at dine kunder har det nødvendige tekniske kunden eller udstyret til det
  • Kan jeg klare opgaven alene? Hvis ikke, skal du ud og finde partnere 

Afprøv din idé

testNår du har lavet research og inden du skriver din forretningsplan, skal du have testet din idé hos din målgruppe. Hvis det er en fysisk produkt, skal du lave en prototype, hvis det ikke er fysisk, ved du bedst, hvordan den skal testes.

På den måde kan du også finde ud af om der er nogle ting, der skal ændres på din idé, om der er efterspørgsel nok på den og giver dig mulighed til at snakke med din målgruppe. Husk altid at have fokus på din målgruppes ønsker, for det er nemlig dem, der skal købe dit produkt eller ydelse i sidste ende. 

Skriv en forretningsplan

Skriv-forretningsplanNu skal du have al din research og tests skrevet ned på et samlet papir. Hvordan den udformes afhænger mere eller mindre af formålet med planen. Den kan selvfølgelig bruges til begge formål, men de to hovedformål er til eget brug og til finansieringsformål. Det er til at anbefale, at du laver en lige meget om du skal bruge den til finde finansiering eller ej. 

For at læse lidt mere om formålet med en forretningsplan tryk her og hvis du vil skrive din egen forretningsplan, så tryk her.

Realisér idéen og start din virksomhed

Nu starter det rigtige arbejde. Din forretningsidé er blot første skridt i processen.

Nu starter den rigtige test for din virksomhed. Hvis du har brug for finansiering, som de fleste har, når de starter en virksomhed, vil du forhåbentligt få det sikret. 

Husk, at være en iværksætter handler meget om at sælge ens produkter eller ydelser. Nogle kommer selv, mens andre har brug for at blive overtalt til at købe.

Men så længe du har en god løsning til dine kunders problemstillinger, har du et godt grundlag til en succesfuld virksomhed. 

Ekstern inspiration

  • Startupsvar.dk’s råd til ting, du skal have styr på inden opstart. Tryk her
  • Entrepreneur.com’s “komplette 12-trins guide til opstart af en virksomhed”. (Engelsk) Tryk her
  • FinImpact’s guide til opstart af en virksomhed. (Engelsk) Tryk her
 

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER