csr

Sådan laver du en god CSR-strategi

Hvad er CSR?

CSR (engelsk for corporate social responsibility) handler om virksomheders samfundsansvarlighed. Det kan være ren samfundsansvar, social ansvarlighed og/eller bæredygtighed.

Mange virksomheder tænker på at implementere CSR i deres virksomhedsstrategier kun når de er i dårligt lys i samfundet. Du kan vælge selv at indføre en CSR-strategi i din virksomhed og udføre det når som helst. Gerne uden at kunderne, pressen og offentligheden er efter dig og din virksomhed.

Flere og flere kunder er begyndt at forvente at de virksomheder, de køber hos, viser samfundsansvarlighed på en eller flere måder. Mange er simpelthen begyndt at fravælge virksomheder, der ikke har en CSR-indsats i deres arbejdsgange. Du kan kun undgå at miste disse kunder på én måde.

Men det kan selvfølgelig være svært at finde ud af, hvor man skal starte. Der er mange muligheder for, hvad du og din virksomhed kan gøre. Her får du en lille guide til, hvordan du skal lave en god CSR-strategi for din virksomhed.

Relateret: Recovery Bulls: En idé, der ændrede mange liv

De fire CSR-typer

Filantropisk

Filantropisk CSR handler om at give tilbage til samfundet ved at donere til værdige formål ved brug af ens egen arbejdskraft, penge eller andre ressourcer.

Miljømæssig

Miljømæssig CSR handler om at reducere negative effekter på miljøet fra virksomheden. Det kan være gennem egen produktion, indkøb hos leverandører, der selv har miljømæssige CSR-indsatser, osv.

Etisk

Etisk CSR handler om virksomheden opfører sig etisk på en eller flere måder, heriblandt overfor medarbejderne, leverandørerne og andre måder, hvorpå virksomheden handler overfor dens interessenter.

Økonomisk

Økonomisk CSR handler om at virksomheden opererer med alle tre ovennævnte typer på samme tid og alt det på en måde, der langsigtet er profitabelt og bæredygtigt for virksomheden.

Fordele ved CSR

Et bedre image

Med CSR får din virksomhed en masse goodwill hos kunder og alle andre interessenter. Det rigtige CSR-strategi kan få dig til at skille dig ud fra konkurrenterne på en positiv måde.

Øget kundeloyalitet og salg

Dine CSR-indsatser kan sikre dig øget loyalitet hos dine nuværende kunder, der i samme effekt kan købe mere hos dig. Ikke mindst kan det også skaffe dig endnu flere loyale kunder fremover.

Omkostningsbesparelser

Hvis du er producent, kan du finde besparelser i dine produktionsomkostninger, når du kigger på nye måder at producere på.

Medarbejderrekruttering og -fastholdelse

Dine CSR-indsatser skaffer ikke kun nye kunder, det hjælper dig også i medarbejderområdet. Det kan skaffe dig nye samfundsansvarlige medarbejdere og holde på de nuværende.

Finansiering

Virksomheder, der har en aktiv CSR-strategi og -indsats, har det nemmere ved at få nye investorer, banklån og skaffe anden finansiering end dem uden.

7 trin i din CSR-strategi

Research

Lav en research af, hvad du og din virksomhed kan arbejde. Hvilket muligheder er der i din og din virksomheds geografiske område? Hvilke indsatser derude passer godt til din virksomheds profil? Hvilke indsatser elsker dine kunder? Hvis der ikke er et godt match, kan din virksomhed så lave sin egen særprægede indsats? Vil det blive støttet af andre?

Lav en CSR-mission

Du skal først og fremmest have afklaret, hvad det er du vil med din CSR-indsats. Hvad vil du gerne opnå? Hvilken type CSR vil du udføre? I hvilket område skal det være? Hvilke problemstillinger i samfundet vil du være med til at løse? Få afklaret alle spørgsmål og skriv din virksomheds CSR-mission.

Lav CSR-mål

Nu skal du have besluttet dig for, hvad du præcist vil sætte dig for at opnå og underbygge din CSR-mission med håndgribelige og realistiske CSR-mål. Hvordan og hvornår præcist skal du opnå din CSR-mission?

Find samarbejdspartnere

Findes der allerede foreninger, NGO’er eller andre virksomheder, som du kan samarbejde med for at nå dine CSR-mission og -mål? Hvis der er, så kontakt dem og lav en samarbejdsaftale med disse. Lav en klar aftale, der afklarer, hvad din virksomheds rolle kommer til at være i deres organisation og indsats.
Hvis du skal lave din egen særprægede og unikke indsats, kan det være en god idé at finde andre at samarbejde med også, så din virksomhed ikke står alene med det hele.

Udfør dine planer

Nu er det tid til at udføre dine planer. Donér din virksomheds penge, tid eller andre ressourcer.

Lav en vurdering af dine CSR-aktiviteter

Når du har udført dine aktiviteter om det så bare er donationer, skal du have lavet en vurdering på dem. Har det haft god effekt på din virksomhed? Hvordan? Har det skaffet dig flere kunder? Hvis ikke, undersøg hvorfor. Saml data og undersøg alle aspekter og lav en vurdering. Var det det værd set fra forretningsdelen?

Træf en beslutning og start forfra igen med processen

Hvis aktiviteterne var det værd, kan du vælge at gøre det igen. Men hvis de ikke var, så har du nogle overvejelser, du skal tage. Skal du prøve igen og se om det får bedre effekter næste gang? Skal du finde på noget nyt? Eller skal du droppe alt det med CSR? Det bliver forhåbentligt ikke det sidste. Hvis du ikke kan se nogle effekter på forretningen, kan det være at du har skudt helt forbi med din målgruppe. Lav dine undersøgelser igen, start forfra.

Hvis du derimod har ramt rigtigt, så vil jeg foreslå, at du gør det hele igen, hvis der er ressourcer til det. Ikke kun hjælper du din virksomhed, men du gør også noget stort og godt ved at hjælpe dit samfund. Fortsæt det gode arbejde og husk, at det ikke kun altid handler om penge. Dine kunder kan nemt se om du kun gør det for pengenes skyld eller om du også virkelig kerer dig for sagen.

Støt Recovery Bulls

Her hos Startup Magazine elsker vi Recovery Bulls, der er en sportsforening med udsatte som målgruppe.

Læs mere om Recovery Bulls i denne artikel: Recovery Bulls: En idé, der ændrede mange liv.

Eller læs mere om dem på deres hjemmeside her:

www.recoverybulls.dk

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER