Der findes mange måder, hvorpå du kan starte en virksomhed på, og en af dem er ved at franchise. Der er mange velkendte kæder, der bruger denne virksomhedsstrategi. Tag for eksempel McDonald’s, Burger King eller 7-eleven, der er tre af de største franchises i verden.
Lad os dykke lidt dybere ind på, hvad franchise eller franchising er for noget.
Relateret: Sådan starter du at sælge med dropshipping
Hvad er en franchise?
Ifølge International Franchise Association er en franchise:
“Et kontrakt mellem en franchisegiver og en franchisetager, hvor franchisegiveren tilbyder eller er forpligtet til at opretholde en fortsat interesse i franchisetagers forretning inden for områder som know-how og uddannelse; hvor franchisetageren opererer under et fælles handelsnavn, format eller procedure, der ejes af eller kontrolleres af franchisegiveren, og hvor franchisetageren har foretaget eller vil foretage en betydelig kapitalinvestering i sin virksomhed ud fra sine egne ressourcer.”
Sagt på en anden måde, så får en franchisetager tilladelse til at sælge en franchises produkter eller ydelser i et aftalt område og tidsrum.
Relateret: Omdan din virksomhed til en franchise
Hvad koster det at starte en franchise?
Priserne er meget forskellige fra den ene brand til den anden. Nogle kræver kun en procentdel af omsætningen eller overskuddet, mens andre kræver startkapital betalt direkte til brandet. Andre kan bede om at du som franchisetager stiller penge i sikkerhed. Der findes mange franchisemodeller og det er op til franchisegiver, hvordan det hele skal foregå og om du skal betale noget.
Det ville hjælpe, hvis du vidste lige præcis hvilken franchise, du vil tage.
For eksempel koster det 3 mio. kr., hvis du vil blive en af McDonald’s franchistagere, 300.000 kr. som direkte investering i din butik hos 7-eleven og mellem 1,5 mio. og 2,0 mio. kr. hos Søstrene Grene, der kræver at du investerer pengene i dit varelager, inventar og indretningen af din Søstrene Grene-butik.
Så priserne og kravene fra franchisene varierer meget.
Fordele og ulemper
Fordele ved en franchise
Ingen erfaring nødvendigt
I mange tilfælde bliver du oplært som franchisetager, f.eks. hos McDonald’s, der træner dig op som virksomhedsleder i et års tid. Så tidligere erfaring er ikke nødvendigt. Du har en hel organisation, der hjælper dig med at blive bedre til at klare dig selv hen ad vejen.
Men husk at tjekke de forskellige brands’ specifikke krav. Nogle kræver mange års erfaring, mens andre kræver intet i området.
Kendt brand
Du starter ikke helt fra bunden af som franchisetager. Det er et allerede kendt brand, som kunderne allerede kender til og vil let kunne genkende, når du åbner.
Et kendt brand fører også til et allerede eksisterende kundebase. Kunderne vil genkende brandet med det samme og vælge din lokation, hvis du er den nærmeste i forhold til, hvor de er henne.
Mindre risiko
Ikke sagt at der ikke er noget risiko overhovedet, men der er en mindre risiko ved at blive franchisetager i forhold til at starte helt fra bunden af med eget brand.
Det har grundlag i at du allerede har en kundebase, som nævnt tidligere og gennemtestede forretningsmodel og produkter.
Den lavere risiko giver dig også adgang til bedre finansiering, da for eksempel banker eller investorer allerede kender til brandet og vil have større tiltro til dit projekt.
Support
Som franchisetager bliver du en del af en veletableret organisation, der er klar til at støtte og hjælpe dig i forskellige situationer. Du har supportere klar i en organisation, der satser på at du bliver til en succes med din franchise. For uden franchisetagere som dig, kan hele organisationen ikke være så succesfuld.
Fuld fokus på salg
Som franchisetager er det dit arbejde at betjene kunderne og tjene penge. Du slipper for det meste af markedsføringsindsatserne, produktudvikling og meget andet, der kan tage fokus væk fra kundebetjening.
Hvis du elsker at betjene og hjælpe dine kunder og dine medarbejdere, er en franchise lige det rette valg.
Relateret: De bedste danske restauranter
Ulemper ved en franchise
Næsten ingen plads til kreativitet
Som nævnt ovenfor, så skal du kun fokusere på kundebetjening og ledelse. Det medfører også, at du ikke kan blive meget mere kreativ end at lave kreative udstillinger i butikken. Produktudvikling og markedsføring, hvor der er plads til masser af kreative tiltag, er franchisegiverens opgave.
Opstartsomkostninger
Det kan blive en stor investering at blive franchisetager. Tag for eksempel McDonald’s, der kræver 3 mio. i opstartsomkostninger eller Søstrene Grene.
Hvis du ikke har pengene, får du ikke adgang til det hele.
Mindre personlig indtjening
Du bliver selvfølgelig også nødt til at dele af din omsætning eller overskud. Det giver mindre overskud til dig selv i sidste ende.
Franchisegiver kan stoppe samarbejdet
Aftalen mellem dig og franchisegiveren er tidsbegrænset. Hvis franchisegiveren er utilfreds med dit arbejde, kan vedkommende stoppe samarbejdet, når kontrakten udløber.
Det betyder, at du kan miste al din investering og al den tid og arbejde, du har lagt i biksen. Og det er noget, du ikke nødvendigvis får lov til at sige noget til. Det er helt op til franchisegiveren.
Sådan kommer du i gang med franchising
Det kræver en del arbejde at starte en franchise. Ligesom alt andet indenfor iværksætteri. Her får du en guide til, hvordan du kommer i gang med franchising.
1. Lav research
Før du overhovedet kommer i gang med alt andet, skal du have lavet research.
Først skal du have sat dig ind i, hvad franchising handler om 100%. Forstå det hele fuldt ud, så du ikke får nogle uønskede overraskelser.
- Hvilke muligheder har du?
- Hvilke brands er du selv interesseret i?
- Hvad kommer det til at koste dig?
- Er det noget, du har råd til?
- Hvor kan du åbne en franchise?
- Er det i nærheden eller skal du åbne en langt væk fra, hvor du bor?
- Hvilke love og reguleringer er der, som du skal overholde?
Undersøg dine muligheder så godt som muligt, før du kommer i gang.
Relateret: Research typer | Field og desk research
2. Vælg en franchise
Som næste skridt skal du have besluttet dig for en franchise, som du vil blive franchisetager for. Dit valg skal passe til din passion, budget, præferencer og transportmuligheder.
Herefter skal du have lavet yderligere undersøgelser, så du kommer så dybt ind i det brand, du har valgt. Lær så meget som du kan om brandet og hvordan dine forhold kommer til at blive som franchisetager.
Kontakt derefter brandet og informer dem om din interesse. De vender tilbage til dig med yderligere information og evt. tager en snak med dig.
3. Et møde med brandet
Efter indledende kontakt, vil du med stor sandsynlighed blive inviteret til et møde brandets ansvarlige i franchisingområdet.
Her vil du få endnu mere information og gå igennem et interview, så I er sikre på, at I er et godt match.
Husk, at de er interesserede i at blive partnere med dig. Du skal have al eksamensfølelse, stress og nervøsitet af din krop, inden du tager over og snakker med dem. De vil have at du bliver til en succes. De er på din side. De vil bare gerne sikre sig, at du har alt det, der skal til, for at kunne blive til en succes.
Her vil der også være plads til at forhandle kontrakten på plads.
4. Gransk kontrakten
Efter mødet, burde du tage hjem med en franchisekontrakt, som du skal underskrive. Kontrakten giver dig adgang til brandet og din egen butik eller filial. Så den er af største vigtighed.
Læs den godt og grundigt. Står der aftaler, du har lavet med brandets repræsentant, eller er der ændret noget? Hvis kontrakten ikke står præcis som det er aftalt, skal du kontakte den, du snakkede med, igen og bede om en revideret kontrakt. Du skal ikke nøjes med en kontrakt, hvor der står ting, der ikke er blevet diskuteret.
Du skal måske lige vente med at skrive under til du har finansieringen på plads. Hvis du skriver under på en kontrakt, du ikke har råd til, kan du komme i klemme rent økonomisk. Sørg eventuelt for, at kontakten først gælder fra når du har pengene til at åbne din franchise.
5. Skaf finansiering
Hvis du ikke allerede selv har pengene til at starte din franchise, skal du have fundet pengene andre steder.
Du har mange muligheder. Du kan bruge dit eget netværk og finde nogen, der vil låne dig penge eller blive medejer med dig. Husk dog at kontrakten med franchisegiver skal ændres, hvis du skal have en medejer, som du ikke har meddelt franchisegiver om. Du kan snakke med en bank, men husk, at ikke alle banker vil være med til at finansiere en ny virksomhed. Eller find en investor, der enten låner dig pengene eller også bliver medejer.
Relateret: Finansiering af ny virksomhed
6. Vælg en lokation
Når du har finansiering på plads, skal du have valgt en lokation, hvis du allerede ikke har gjort det.
Franchisegiver kan allerede have besluttet sig for, hvor du skal have din butik, for de kan sagtens have krav til, hvor mange mennesker skal bo i det område, du skal have din lokation.
Ellers skal I sætte jer sammen og vælge en lokation sammen.
Disse faktorer kommer til at være medbestemmende over dit lokationsvalg:
- Befolkningstæthed
- Trafik
- Konkurrenter
- Strategiske partnere i nærheden
- Transportmuligheder
- Sikkerhed
Vælg en lokation, der har stort potentiale, så du kan være sikker på, at du kan sælge godt.
7. Forberedelse til åbning og træning
Nu du har lokationen på plads, skal du forberede alt andet relateret til åbningen. Samtidigt kommer du sikkert til at påbegynde træningen fra hovedkontoret. Her får du værktøjer til at kunne få en god start og fortsætte det gode arbejde efter start.
Sørg for at du har alt det, du skal bruge op til opstart. Du får sikkert hjælp fra hovedkontoret i form af lister, afsendelse af inventar, kontaktlister til leverandører, osv.
Samtidigt skal du planlægge den store åbningsdag, der skal sikre dig så meget opmærksomhed fra så mange som muligt. Det skal danne grundlag for at kunderne kender til din lokation, så de kan besøge det, når de har brug for dine produkter eller ydelser.
Relateret: Sådan starter du din egen restaurant