orderstep logo

Orderstep | Et nyt dansk CRM-system med et fantastisk tilbudssystem

Der findes efterhånden et hav af muligheder, når vi snakker CRM-systemer. Hubspot, Pipedrive, Zoho, Salesforce, Salesfare og DitCRM bare for at nævne et andet dansk system. Alle sammen med hver deres egne fantastiske funktioner og fordele og ulemper. Men Orderstep skiller sig alligevel ud i mængden.

For Orderstep er nemlig et tilbudssystem først og derefter et CRM-system. Og et godt tilbudssystem har været efterspurgt i det danske marked i højere grad de seneste år. Og her skal vi understrege den gode del, for der findes andre tilbudssystemer, men Orderstep har taget det næste skridt og fundet en bedre løsning. Ja, det er en god anmeldelse fra starten af, men der er selvfølgelig plads til forbedringer.

Det er der som regel med nye systemer, der er altid plads til forbedringer. Læs med her, hvad Orderstep gør godt og hvad de mangler endnu.

Relateret: Anmeldelse: Moosend – Automatiserede e-mails

Hvad er Orderstep?

orderstep forside

Som allerede nævnt er Orderstep et tilbudssystem som det allerførste og et CRM-system næst.

Med systemet får du overblik over dit lead– og kundeflow, hvor du let og hurtigt kan beregne tilbud, sætte opfølgningsremindere og få indsigt i, hvilke tilbud, sælgere, produkter eller kunder, din virksomhed performer bedst på.

Mange virksomheder opsamler kun data på deres ordrer, altså vundne tilbud, men med Orderstep får du også indsigt i tabte tilbud og dermed ikke kun vindere. Og på den måde får du også indsigt i, hvor du kan optimere dine processer.

Sprogmuligheder

Dansk og engelsk.

Funktioner

  • Tilbudsberegning
  • Orderstep Kundeportal
  • Data analytics
  • CRM
  • Opfølgningsreminder
  • Mail– og chatsupport
  • Orderstep Smartphone
  • Integrationer med andre systemer
orderstep priser

Free (0 kr./måned):

Alle funktioner, undtagen integrationer, og kun en tilbudsskabelon, men med ubegrænset tilbud og kunder og standard analytics.

Free-versionen er ikke tidsbegrænset.

Basic (169 kr./måned):

Det samme som Free-versionen, men med integrationer.

Du kan i øvrigt få denne version gratis, hvis din virksomhed er en ny en. Du skal bare kontakte supporten, så hjælper de dig med det hele.

Premium (399 kr./måned):

Det samme som Basic-versionen, men med avancerede data analytics og tilpassede tilbudsskabeloner.

Integrationer

Brugervenlighed

orderstep platform

Systemet er streamlinet og føles meget som et spil: Jeg elsker det. Det er så brugervenligt og overskueligt, at man bare nogen gange får lyst til at lege lidt med det hele.

Det er nemt at danne et overblik og dermed også meget nemt at finde de funktioner, man vil frem til. Det hele er på din venstre side, så du nemt kan navigere rundt i det.

Systemet ligner det, der er på fremstorm i mange andre nye systemer. Og det er ved at være standarden af en grund: Det virker bare.

Men brugervenligheden af Orderstep stopper ikke der.

Tilbudsberegningssystemet kan du bruge for at lave hurtigere tilbud til dine potentielle kunder, men her er det geniale ved Orderstep og det, der gør det hele værd:
Orderstep Kundeportal.

Hvad er det og hvordan bruger du det? Ja, du sender en mail med et link til et tilbud, du har lavet, så kan kunden nemt vælge at acceptere hele eller dele af tilbuddet. Hvad er fordelen ved det? Du sparer masser, masser af tid. Tænk på din nuværende proces, hvor du sender et tilbud, men kunden vil ikke acceptere det hele, så sender du et nyt tilbud, men så skal der også andre ændringer, så laver du et nyt tilbud, osv. Det undgår du med Orderstep. Smart!

Når du indtaster dine erhvervskunder er det så nemt, for du skal bare indtaste CVR-nummeret, så henter systemet det for dig gennem CVR-registeret. En funktion, du ikke kan finde på de udenlandske platforme.

Ja, brugervenligheden fejler intet her. Jeg er så glad for det!

Systemets hastighed

Systemet er ekstremt brugervenligt, men er det også hurtigt? Svaret er et enkelt ja. Der findes mange platforme, hvor der også er ekstrem god brugervenlighed, men hvor hastigheden ikke er noget prale over. Det er ikke sagen med Orderstep, hvor det hele bare glider, så længe man har en god internethastighed, og man kan ikke klandre Orderstep det, hvis man ikke har det selv.

Alt glider frit, uden problemer og hurtigt.

Supportens serviceniveau

crispy bird

Det, jeg manglede her mest og er lidt irriteret over, er muligheden for selvhjælp. Du finder ikke et eneste blogindlæg hos Orderstep, hvor du kan hjælpe dig selv med det hele. Så du er afhængig af deres mail– og chatsupport.

Så jeg testede deres chatsupport.

Du får en besked på, at de svarer indenfor 20 minutter. Det er skuffende at skulle vente så lang tid,  hvis man har brug for hjælp her og nu. Men de svarede allerede efter 7 minutter. Det er hverken hurtigt eller for langsomt. Jeg er vant til at chatsupport svarer lidt hurtigere, men her har Ordestep også gjort lidt ekstra ud af at du ikke bliver alt for irriteret over ventetiden: Du kan nemlig spille et spil.

Det er blæret, men sjovt. Du kan spille et spil, der hedder Crispy Bird, der er en direkte kopi af den engang så kortvarigt populære Flappy Bird. Jeg nåede en high score på 112, inden support svarede på min henvendelse. Spillet er leveret af Ordersteps udbyder af chatfunktionen, Crisp, og det giver bare lige den lille ekstra.

Men det ændrer ikke ved, at ventetiden kan være et problem for nogle, der har travlt med deres opgaver.

Selve servicen fejler dog ingenting. Overhovedet. Efter supporten svarede første gang, gik det hurtigt. Og en tålmodig support i øvrigt. For jeg prøvede noget for at teste det lidt. Jeg blev en lidt irriterende kunde, der spurgte om alt. Og jeg mener alt. Hvornår kommer de andre funktioner? Hvad kan jeg gøre her? Hvordan fungerer ditten og datten? Hvordan får jeg en gratis Basic-konto? Og meget mere. Alle mine spørgsmål blev besvaret uden problemer og forsinkelse. Der var nok en supporter, der blev glad, da jeg takkede for hjælpen, men der var ingen tegn på irritation eller andet negativt. Det er ikke noget, man oplever alle steder.

Samlet vurdering

orderstep vurdering

Orderstep er ideelt for virksomheder, der sender mange tilbud til deres potentielle og eksisterende kunder. For de virksomheder, der vil spare masser af tid i tilbudsområdet og holde styr på deres kunder samtidigt. For de virksomheder, der elsker brugervenlighed, og hvem elsker ikke det?

De to problemer, jeg har med platformen, er integrationsmulighederne, hvilket ikke er mange, og den lidt langsomme kundesupportsvartid. At integrationsmulighederne er på vej, er jeg ikke i tvivl om. Kundesupportsvartiden er jeg også sikker på, at de nok skal få styr på, hvis de får ansat flere supportere, og det er jeg heller ikke i tvivl om, at de gør på et tidspunkt, når de er blevet langt større. For det er jeg heller ikke i tvivl om at de gør hen ad vejen.

Jeg kan kun anbefale, at du prøver Orderstep, hvis du er en, der sender mange tilbud ud i erhvervslivet. Det koster dig ikke penge at prøve og jeg lover dig, at du ikke kommer til at fortryde det, og du kommer ikke engang til at bruge til på at vænne dig til det.

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER