Linkbuilding er en vigtig del af alles SEO-indsatser, om vi vil det eller ej. Det er meget tidskrævende og kan være ret træls. Og en dyr fornøjelse, hvis man outsourcer det til freelancere eller bureauer.
Men det er stadigvæk nødvendigt, hvis man vil have gode placeringer på søgemaskiner. Især på Google, selvfølgelig, som stort set alle bruger nu til dags. Og søgemaskinerne som Google er fantastiske til at drive besøgende til din hjemmesides vej. Besøgende, der kan blive dine kunder.
Organiske besøgende er meget attraktive, da du ikke behøver at betale for at disse klikker sig ind på din hjemmeside, måske til dine produkter, ydelser eller måske en blog, der driver interesserede til dine produkter eller ydelser.
Og det leder os til at linkbuilding igen er en meget vigtig del af en SEO-indsats.
Lad os kigge lidt på, hvad linkbuilding er for noget og hvorfor det er så vigtigt.
Du kan nederst på artiklen finde 50 DoFollow links, der kommer til at hjælpe dig med at kickstarte din SEO-indsats.
Relateret: SEO | Hvad er det og er det det værd at satse på?
Hvad er linkbuilding?
Linkbuilding er processen med at erhverve hyperlinks fra andre hjemmesider til dit eget eller dine egne.
Et hyperlink, eller bare normalt et link, er en måde for brugere at navigere mellem sider på internettet. Sagt med andre ord er links de tekster, billeder og knapper, du klikker på for at komme et andet sted i en og samme hjemmeside eller et andet på internettet.
Søgemaskiner som Google bruger links til at crawle internettet og dets indhold. Det betyder, at de gennemgår alt indhold, så de nemt kan finde det igen, når folk som dig søger på noget på søgemaskinerne. Crawling af hjemmesider er grunden til at søgemaskinerne er så hurtige til at finde relevante resultater, når du søger på noget.
Så, hvad er linkbuilding sagt med andre ord? Linkbuilding er at du arbejder for at andre hjemmesider linker til din hjemmeside, så din hjemmeside bliver stærkere. Gerne af hjemmesider, der har høje Domain Ratings (DR), som er et udtryk for hvor stærk en hjemmeside er bedømt ud fra de backlinks, de har i andre hjemmesider.
Hvorfor er linkbuilding så vigtigt?
Jo højere DR, desto bedre.
Og hvordan får du en højere DR? Du får andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside.
Mange links fra gode og legale hjemmesider fortæller søgemaskinerne, at din hjemmeside er til at stole på. Så jo højere DR, desto mere er din hjemmeside til at stole på og derfor vil dine sider på din hjemmeside få bedre placeringer på søgemaskinerne, når folk søger på noget, der er relevant til dit indhold.
Netop derfor er din linkbuilding-indsats så vigtig for din samlede SEO-indsats. Hvis du ikke har nok gode backlinks i forhold til dine konkurrenter, får du det svært ved at kravle op over dem i søgeresultaterne.
Ikke fuldstændig umuligt, fordi indholdet er stadig meget vigtigt for søgemaskinerne, men stadig meget svært.
Hvad er forskellen mellem DoFollow- og NoFollow-links?
DoFollow- og NoFollow-links er to måder at identificere et link på og vise søgemaskinerne, hvordan en hjemmeside bedømmer den hjemmeside, den har linket til.
En DoFollow-link er et link, man viser tillid til, men det modsatte er sagen, når det er et NoFollow-link.
Det betyder, at du skal satse på at få fat i links, der er DoFollow. Ellers tæller de ikke på din hjemmesides DR eller dine linkbuilding-indsatser.
Hvordan ved du så om et link er DoFollow eller NoFollow? Der findes nogle metoder, men den hurtigste, også faktisk den mest tekniske, er at du højreklikker på siden og trykker på Inspicer. Her skal du kigge efter om der står noget med nofollow ved siden af din link, så er det en NoFollow-link. Eksempel:
`<a href=”https://eksempel.dk” rel=”nofollow”>eksempel</a>´
Her kan du se at der står nofollow, så er det et NoFollow. Hvis nofollow ikke er der, så er det et DoFollow.
Ellers kan du også bruge SEO-værktøjer som Ahrefs, danske Morningscore eller Backlinkseo.
Vil jeg kunne se resultaterne med det samme?
Nej, du er afhængig af at søgemaskinerne finder de links, der peger på din hjemmeside. Og de finder dem først, når de crawler de hjemmesider, hvor du laver dine backlinks til din hjemmeside.
Du kan ikke styre, hvornår søgemaskiner som Google finder dine backlinks, men du kan, hvis det er muligt, bede hjemmesiderne, hvor du laver links, om at bede søgemaskinerne om at crawle siden ved næste mulighed.
Men linkbuilding er en langsigtet strategi. Det er meget effektivt, men effekten kan du først mærke uger, hvis ikke måneder, efter dit store indsats.
Er det kun links fra samme land, der tæller?
Nej, de fleste links er gode for din hjemmeside om de kommer fra Danmark eller om de kommer fra et andet land. Det vigtigste er at linkene kommer fra god kvalitets sider. Undgå så vidt som muligt spamsider, for de kan sagtens skade din hjemmesides DR.
Der er også nogle, der påstår, at links fra samme branche er bedre end alle andre, uanset hvor høje de andres DR er. Der er dog intet konkret, der tyder på, at det er sandt. Søgemaskiner som Google har altid prioriteret hjemmesider med høje bedømmelser.
Ifølge min egen erfaring, kan du sagtens få gyldige links, der hjælper på din hjemmesides position på søgeresultater. Selvfølgelig afhængigt af, hvor stor en konkurrence, der er på dit område, både branchen og geografisk set.
Med listen, som du finder lige herunder, kan du nå langt, hvis du ikke har megen konkurrence. Men hvis du derimod befinder dig i et område med megen konkurrence, er listen et godt sted at starte.
Klik på navnene eller logoerne for at komme på siderne og linke direkte til din hjemmeside.
Relateret: Hvad er en blog og skal din virksomhed satse på det?
50 gratis DoFollow links med høje DR
Relateret: Din fuldkomne linkbuilding guide