Hvad er en blog og skal din virksomhed satse på det

Hvad er en blog og skal din virksomhed satse på det?

Hvad er en blog?

Selve ordet blog er en forkortet version af oprindelsesordet weblog. En weblog, og dermed en blog, er en online journal eller en website, der indeholder værdifuld information for læseren. Det er en platform, hvor en eller flere skribenter deler deres hverdag og/eller meninger eller skriver blogindlæg om specifikke emner.

Disse emner kan så være din virksomheds virkeområde. Hvis du sælger swimming pools, kan du skrive om det. Hvis du laver hjemmesider for andre virksomheder eller private, kan du skrive om hjemmesider. En blog kan også enkelt handle om din egen hver dag, men her i blogindlægget har vi fokus på virksomheder og deres eventuelle blogs.

Relateret: Begynderens komplette blogguide

Hvad er formålet med virksomhedsblogging?

Der er mange fordele ved at have en blog for en virksomhed. Her får du nogle få af dem.

SEO

En blog, der har et godt indhold og har relation til virksomhedens produkter eller ydelser, hjælper hele hjemmesiden med at rykke op i søgeresultaterne på søgemaskiner som Google eller Bing. Søgemaskiner som Google foretrækker at vise sideresultater, der er relevante for søgerne. Og de sider, der kommer konstant med nyt indhold.

Hvis du bare har en hjemmeside, der fortæller om dine produkter/ydelser med en kontaktinfo, bliver det svært for din hjemmeside at ranke godt på søgemaskiner. Selv hvis du har udført rigtig godt SEO-arbejde på dine sider. Det er søgemaskinerne ligeglade med. Men hvis du konstant ligger nyt og relevant indhold på din side, hjælper det hurtigt på din overordnede SEO.

Jo mere godt og relevant indhold på hjemmesiden, desto bedre ranking på søgemaskinerne. Jo bedre ranking på søgemaskinerne, desto flere besøgende på din hjemmeside.

Relateret: Linkbuilding: 50 gratis DoFollow links med høje DR

Du dækker meget bredere med flere søgeord

Du kan ikke lave mange blogindlæg med samme emne og udvalgt søgeord. Du bliver nødt til at dække bredere og lave blogindlæg, der går rundt om dine kernesøgeord. Det er ikke en dårlig ting, tværtimod. Ved at skrive om flere emner dækker du langt bredere i søgemaskinerne. Det øger dine chancer for endnu flere besøgende, der vil komme til at lære din virksomhed at kende.

Det øger din ekspertiseniveau hos kunderne

Ved at poste relevante blogindlæg løbende, holder du dig selv relevant. Det hjælper på din ekspertiseniveau hos kunderne. Hjælper du dine kunder og potentielle kunder med deres problemstillinger, vil de langsomt begynde at se dig som den store ekspert i området.

Men det indebærer også at du holder bloggen kørende. Hvis du ikke har lavet et blogindlæg i f.eks. 6 måneder, bliver du hurtigt glemt af kunderne. Vedholdenhed er virkelig vigtig i dette punkt.

Men gør du det, vil potentielle kunder og nuværende kunder se dig som selve eksperten. Du vil være den go-to-guy, når kunderne har den problemstilling, du løser for dem. Selv ikke-kunder, der læser din blog vil referere til dig og skaffe dig kunder.

Relateret: Skriv dit første blogindlæg til din virksomhedsblog

Det kan skaffe dig mange nyhedsbrevsmodtagere

Mange sværger på, at de lever af deres nyhedsbrevsmodtagere. Og den bedste kompliment, du kan få som blogger, er at få nyhedsbrevstilmeldinger. Udover at de køber noget hos dig, selvfølgelig.

Ved at lave et blog, som læserne elsker, vil du skaffe gradvist flere nyhedsbrevsmodtagere. Og du kan så markedsføre dine produkter direkte til dem. Og det er meget værdifuldt, fordi disse tilmeldte er dine købere. Og du kan blive ved med at markedsføre dine produkter eller ydelser til dem. Når som helst du vil.

Mersalg

Det hele fører til at du sælger mere i din virksomhed. Om du så sælger produkter eller serviceydelser. En virksomhed kan have mange forskellige formål, men den skal tjene penge for at kunne overleve. Og skal også tjene penge for at kunne fortsætte med at vækste.

Bedre SEO-placeringer, flere besøgende, højere ekspertiseniveau og flere nyhedsbrevsmodtagere giver flere købere i din virksomhed. Blogging kan lyde som hårdt arbejde, og det er det, men det lønner sig i den lange ende.

Læs også: Din fuldkomne linkbuilding guide

En blog er en tidskrævende og langsigtet strategi

Der er masser af fordele ved at lave en blog, men du skal være tålmodig. Meget tålmodig. Du får ikke hurtige resultater, hvis du starter helt fra bunden af. Det kan godt tage lang tid for dig at skrive godt og relevant indhold. Og det kan også tage tid for Google at opdage din blomstrende blog.

Du skal også huske på, at kvantiteten er lige så vigtig som som kvaliteten. Jo flere kvalitetsindlæg, du har, som også er relevante for din målgruppe, desto bedre er det for din blog og hjemmeside.

Så hvis du vil satse på at have en blog, skal du se det en som langsigtet markedsføringsstrategi, som du skal arbejde meget hårdt for, hvis du ikke har pengene til at ansætte tekstforfattere.

Men du skal huske på, at trods for at du bliver nødt til at arbejde hårdt for det og at effekten af bloggen kan først ses efter en lang tidsperiode, så koster en blog ikke mange penge, hvis du selv skriver det hele. Du skal blot have en hjemmeside, der højst koster et par hundrede kroner om året.

Relateret: Sådan finder du nye idéer til blogindlæg

Skal du satse på en virksomhedsblog?

Alle virksomheder burde have en langsigtet markedsføringsplan. Selv nyudklækkede virksomheder. Og en langsigtet markedsføringsplan burde altid indeholde en blog. Så, ja, jeg håber, at du kan se fordelene ved at opbygge en blog. Og at du kan se, at det er det værd at satse på.

Om du så har planer om at have en lille, lokal virksomhed eller satser på at blive global, kan en blog hjælpe dig med at nå dine mål. Nej, du ser ikke resultaterne med det samme, men fordelene opvejer den langsomme effekt. Du kan nå langt at skrive indlæg som det her, så længe du hjælper dine læsere, ligesom jeg håber, at jeg har hjulpet dig med at træffe en beslutning om du skal komme i gang med at skrive eller ej.  

Er du stadig ikke overbevist? Her får du lidt statistik leveret af Marketpath:

  • Virksomheder med succesfulde blogs genererer 67% flere leads månedligt, end virksomheder, der ikke har en blog
  • SMV’er, der har blogs, få 126% mere vækst i leads-antalsudviklingen, end virksomheder, der ikke har en blog
  • Selv virksomheder, der kun bruger mellem 1 og 2 timer på at skrive indlæg om måneden, oplever at få 67% flere salgsmuligheder, end de virksomheder, der ikke bruger tid på at skrive indlæg
  • Virksomheder med blogs genererer generelt 55% flere hjemmesidebesøgende, end dem uden
  • Og endnu bedre, så har de virksomheder med meget aktive blogs syv gange så mange hjemmesidebesøgende, som de virksomheder uden blogs
  • Virksomheder med blogs får 97% flere backlinks til deres hjemmesider
  • 95% af virksomhederne, der har blogs, rapporterer bedre SEO-placeringer, end de virksomheder, der ikke har blogs

 

Relateret: Sådan udfører du SEO af blogindlæg

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER