sådan markedsfører du din grønne virksomhed markedsføre grøn virksomhed

Sådan markedsfører du din grønne virksomhed

Hvis du allerede har en grøn virksomhed eller er i gang med at blive grøn, har du også behov for at markedet får kendskab til det. Du kan ikke kapitalisere på din grønne virksomhed, hvis du ikke spreder dit budskab ud.

Det er ikke ligetil at markedsføre en grøn virksomhed. En bæredygtig og miljøvenlig virksomhed og produkter, kræver lidt andet at markedsføre. Det er ikke helt det samme som at markedsføre almindelige produkter og virksomheder. Der skal lidt mere ekstra til. Det vigtigste er, at markedsføre en grøn virksomhed på den helt rette måde.

Du får her gode tips til, hvordan du kan markedsføre en grøn virksomhed.

Relateret: Hvorfor din virksomhed skal blive mere grøn

Også relateret: Junkbusters: Miljørigtig og bæredygtig affaldshåndtering

Gå all-in

Det er ikke nok, hvis du kun gør dit produkt grønt. Hele din virksomhed skal gerne blive så bæredygtig og miljøvenlig som overhovedet muligt.

Det handler om at sende det rette budskab ud til dine potentielle kunder. Det rette budskab er en så bæredygtig og miljøvenlig virksomhed som overhovedet muligt. Ikke kun produktionen, ikke kun produktet eller en lille del af virksomheden. Gør, hvad du kan for at din virksomhed bliver så grøn som muligt, så sender du det rette budskab.

Kunderne kan se, hvornår en virksomhed virkelig vil gøre noget ved miljøet og hvornår selvsamme kun går efter pengene. Vis derfor, at du og din virksomhed virkelig mener det. Gå all-in.

Indlem gerne miljøorganisationer på en eller anden måde. Tag en snak med dem. Få dem til at hjælpe dig og din virksomhed med at blive grønnere. De kan sikkert også hjælpe dig med at markedsføre virksomhedens grønne tiltag.

Relateret: Top 5-lister: Bæredygtige og miljøvenlige produkter fra webshops

Uddan og informér dine ansatte

Velinformerede ansatte er fantastiske repræsentanter for virksomheden. Både i arbejdstiden og udenfor. Ved at uddanne dine ansatte i miljørigtighed og bæredygtighed, sikrer du ikke kun, at de selv bliver så miljørigtige og bæredygtige som muligt (eller giver dem mulighed for det), men de vil så herefter også kunne kommunikere virksomhedens miljørigtighed og bæredygtighed overfor omverdenen.

De bliver bedre til at hjælpe kunderne og de bliver bedre til at snakke med andre om din grønne virksomhed. Ansatte i en virksomhed er meget undervurderede markedsføringskanaler og super repræsentanter.

Informér dem derfor, hvad din virksomhed har gjort for at blive mere grøn. Fortæl dem, hvorfor jeres produkt er miljøvenlig. Gå igennem alle andre grønne tiltag, der er blevet eller skal implementeres i virksomheden. Vis dem, hvad de selv hver især kan gøre for at blive mere grønne.

Lav et grønt salgsargument

Du skal vide, hvad det er præcist du sælger. Det er ikke nok at kommunikere at din produkt eller virksomhed er blevet grønnere end før. Det er ikke specifikt eller håndgribeligt nok for kunderne. De skal vide noget mere.

Salgsargumenterne kan f.eks. være:

  • Økologiske produkter
  • Lav energiforbrug
  • Lavt spild
  • Bæredygtighed
  • Ikke-giftige produkter
  • Fri for kemikalier
  • Genbrugte og/eller genanvendte materialer


Der er mange muligheder, men det vigtigste, du skal kommunikere, er den måde, din virksomhed og produkter er grøn på. Hvis du er gået økologisk, er det det, du skal kommunikere. Hvis du er holdt op med at bruge giftige materialer, er dit produkt ikke-giftig. Også videre.

Kommunikér den måde dit produkt og din virksomhed er bæredygtig eller miljøvenlig på.

Det visuelle

Branding handler ikke kun om det visuelle, men det hjælper meget. Hvis du ikke har en logo, farvebrug og generelt design, der kommunikerer miljøvenlighed og bæredygtighed, skal du overveje det nu.

Gør brug af farver og insignier, der genspejler din grønne virksomhed. Brug det grønne farve. Træer, skove, havet, søer, blade, jorden, frugt, grøntsager, blomster og mange andre kan bruges.

Vælg en logo til virksomheden eller dit produkt, der repræsenterer dens miljøvenlighed eller bæredygtighed. Brug de samme farver overalt. På din hjemmeside, annoncer, markedsføringsmaterialer, visitkort, emballage, osv.

Hyr gerne en grafisk designer, der kan hjælpe dig med at kommunikere det samme overalt. Gerne én, der har erfaring i det grønne marked.

Skaf det rette miljømærke eller -certifikat

Et miljømærke eller -certifikat til dit produkt er en blåstempling af dens miljøvenlighed og/eller bæredygtighed. Det skaber troværdighed for de ting, du siger, dit produkt er. En ekstern vurdering og accept sikrer dig troværdighed hos dine potentielle kunder.

Der findes mange forskellige miljømærker og -certifikater. Det, du skal finde, er det, der passer perfekt til dit produkt. Til det, du gør for miljøet med dit produkt.

Relateret: De 10 største klimasyndere

Brug online marketing

Offline marketing, der tit indebærer tryksager, kan være meget skadelig for miljøet. Du kan derfor skåne miljøet bedst, hvis du undlader at bruge offline marketing.

En af de gode nyheder ved offline marketing er også at det kan være meget billigere, end offline marketing. Gør hvad du kan for at undgå trygsager. Men hvis du er helt afhængig af det, find så bæredygtige og miljørigtige muligheder. For eksempel ved at bruge genbrugt papir og lignende.

Online marketing forbruger selvfølgelig energi, men meget mindre end andre.

Relateret: 50 tips til en grønnere hverdag i hjemmet og arbejdspladsen

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER