kunder_fra_helvede_udvalgt_billede

Kunder fra helvede

Kunder fra helvede-historierne er taget fra Clients from Hell-websiden, hvor du kan læse mange flere korte historier om forfærdelige kunder.

Har du din egen Kunder fra helvede historie? Send den til Startup Magazine på:

kunderfrahelvede@startupmagazine.dk

(Læs også: Kunder fra helvede #2)

Historie nr. 1

Kunden: Jeg så din portefølje på Behance (en platform på nettet, hvor man kan vise sit kreative arbejde eller finde nogen, der kan udføre kreativt arbejde for én, red.) og kunne virkelig lide den… kan du møde op på vores kontor (som var i en nærliggende by) for at snakke om et projekt?

Mig: Det er faktisk langt væk fra, hvor jeg bor. Kan du sende mig en kort beskrivelse, så jeg kan beslutte mig om jeg vil tage turen?

Kunden: Det er et meget fortroligt projekt… Du kommer bare, så skal jeg nok forklare det for dig.

Mig: Fortæl mig lidt i det mindste: Medie, budget, retning, noget som helst… Det vil tage mig hele dagen et komme derover, mødes med dig og vende tilbage og hvis jeg ikke vil acceptere opgaven, så vil det være et stort spild arbejde for mig.

Kunden: Vi vil gerne have en 5 minutters 3D animation ligesom Toy Story fra dig.

Mig: …men jeg laver ikke 3D animationer. Jeg laver kun 2D animationer og illustrationer.

Kunden: Hvorfor kommer du ikke bare herover…? Jeg skal nok forklare det hele til dig.


På det her tidspunkt, vidste jeg ikke om der virkelig var en opgave eller om der er nogen, der vil slå mig ihjel.

Historie nr. 2

Mig: Filen er vedlagt denne e-mail. Gem det på din desktop (for desktop computer, der på dansk er stationær computer)  og send den tilbage, hvis du vil have lavet nogle ændringer.

Kunden: KAN DU VENLIGST SENDE EN FIL TIL EN BÆRBAR? Der er ingen, der bruger stationære computere længere.

Historie nr. 3

Jeg mødtes med nogle potentielle kunder i går for at snakke om at blive en del af deres projekter. Vi snakkede og blev enige om en ugentlig hyre til en 40-timers arbejdsuge, da det her skete:

 

Kunden: Forventningen er at du kommer til at donere 5 til 10 timer af din egen tid hver uge til projektet.

Mig: Undskyld mig, vi er lige blevet enige om at jeg bliver betalt for 40 timer.

Kunden: Det er rigtigt, men vi vil have at du arbejder 45 til 50 timer om ugen og betaler dig for de 40.

Mig: Nej, undskyld. Jeg vil arbejde de 40 timer, der er fastlagt, men ikke mere, hvis I ikke betaler mere.

Kunden: Ser du, det her er lige præcis, hvorfor I millennials ikke har råd til at købe ejendomme!

 

Jeg kan stadigvæk ikke se forbindelsen mellem at arbejde gratis og det at eje ejendomme.

Historie nr. 4

Min tante rekrutterede 14-årige mig som videograf til kirkens teaterforestilling af ”Passion of Christ” i kirken. Der var tre kameraer: To var ejet af kirken og disse stod placeret stationært på hver sin side af scenen og jeg bragte selv et kamera for at kunne filme scenen forfra dynamisk. Forestillingen foregik uden problemer; alle kameraer fungerede perfekt og bagefter skulle jeg give pastoren USB-stikket, der indeholdt video filerne fra mit kamera.

Kunden: Tusind tak for at gøre det her for os. Og nu til sagen om betalingen…

Mig: Åh, jeg forventede ikke betaling for det her. Bare fortæl min tante, at jeg havde det sjovt!

Kunden: Ah, nej, du misforstår. DU skal betale OS.

Mig: Hvad? Hvorfor?

Kunden: Leje for de 2 kameraer, selvfølgelig! Troede du at vi ville lade dig låne dem gratis? 3 timers brug betyder at du skylder os $30!

Mig: Så det, du vil sige er, at du vil have mig til at betale for brug af kameraerne, der er ejet af kirken og blev brugt i kirken for at lave en video for kirken af en forestilling udført af kirken?

Kunden: Ja!

Mig: …sig til min tante, at jeg ringer til hende i morgen. Jeg tager hjem nu.

Historie nr. 5

Min tante rekrutterede 14-årige mig som videograf til kirkens teaterforestilling af ”Passion of Christ” i kirken. Der var tre kameraer: To var ejet af kirken og disse stod placeret stationært på hver sin side af scenen og jeg bragte selv et kamera for at kunne filme scenen forfra dynamisk. Forestillingen foregik uden problemer; alle kameraer fungerede perfekt og bagefter skulle jeg give pastoren USB-stikket, der indeholdt video filerne fra mit kamera.

Kunden: Tusind tak for at gøre det her for os. Og nu til sagen om betalingen…

Mig: Åh, jeg forventede ikke betaling for det her. Bare fortæl min tante, at jeg havde det sjovt!

Kunden: Ah, nej, du misforstår. DU skal betale OS.

Mig: Hvad? Hvorfor?

Kunden: Leje for de 2 kameraer, selvfølgelig! Troede du at vi ville lade dig låne dem gratis? 3 timers brug betyder at du skylder os $30!

Mig: Så det, du vil sige er, at du vil have mig til at betale for brug af kameraerne, der er ejet af kirken og blev brugt i kirken for at lave en video for kirken af en forestilling udført af kirken?

Kunden: Ja!

Mig: …sig til min tante, at jeg ringer til hende i morgen. Jeg tager hjem nu.

Historie nr. 6

Jeg er en freelance entreprenør. Jeg gav et tilbud på €300 på en brønd, der skulle laves på en byggegrund.

Kunden: Det burde være mindre end det. Du behøver ikke lave alt fra bunden af. Jeg vil give dig €300, hvilket er mere end tre gange så stort som to andre har tilbudt på €30. Jeg kan vise dig deres SMS’er, hvis du ikke tror på mig.

Hvorfor skulle jeg tro på SMS’erne, hvis du ikke allerede havde besluttet dig for at bruge dem i stedet for mig?

Historie nr. 7

Kunden: Vi vil gerne have at du bruger samme blå farve til teksten som på baggrunden.

Mig: Teksten er lige direkte foran baggrunden. Hvis vi bruger samme blå farve til den, så kan man ikke se teksten. Det ville bare være en blå boks.

Kunden: Kan du venligst ikke bare gøre som vi beder dig om?

Jeg redigerede den og viste til kunden, hvordan det ville se ud.

Kunden: Okay, gør teksten hvid igen.

Flere artikler

Startup Magazine

NYHEDSBREV

STARTUP MAGAZINE new logo white

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG MODTAG
NYT OM NYE ARTIKLER OG PRODUKTER